Politirapporten

Politirapporten fra 2025-03-10

Politirapporten fra 2025-03-10

Der kom anmeldelse om et voldeligt optrin mellem nogle mænd på en fodboldbane, hvor to havde skændes højlydt. En forbipasserende slog alarm, da den ene mand var set med en kniv i hånden. Politiet kørte hurtigt frem til stedet, men da var alle stukket af fra stedet. Patruljen kørte en tur i området, men fandt ikke frem til nogen af de involverede parter. Ved kontakt til skadestuen fandt politiet frem til en 20-årig mand fra Holbæk, som var blevet behandlet for at snitsår i låret. Han ønskede ikke at bidrage til sagens opklaring, så politiet søger nu vidner i sagen. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

19. marts 2025
Politirapporten fra 2025-03-03

Politirapporten fra 2025-03-03

Politiet fik en anmeldelse om, at en kvinde gik på togskinnerne i Jyderup. Politiet fik kort tid efter kontakt til kvinden, der var væk fra skinnerne, og som blev tilbageholdt af nogle borgere. Patruljen kørte kvinden tilbage til hendes bosted. Togtrafikken var påvirket, da der blev kørt med nedsat hastighed kortvarigt, inden patruljen havde kontakt til kvinden, der er 27 år og fra lokalområdet.

12. marts 2025
Politirapporten fra 2025-02-24

Politirapporten fra 2025-02-24

Lokalpolitiet i Holbæk var mandag på besøg på flere forskellige adresser i byen, hvor politiet har mistanke om, at der foregår handel med narko.
I en lejlighed på Godthåbsvej fattede narkohunden interesse for en af dørene. En ransagning gjorde, at der blev fundet godt 5 gram hash på stedet som lejlighedens 22-årige mandlige beboer dog ikke ville kendes ved.

5. marts 2025
Politirapporten fra 2025-02-17

Politirapporten fra 2025-02-17

Politi og brandvæsen kørte til melding om brand i en villa på Kapellanvej. Det var hjemmeplejeren, der havde opdaget branden. Da hjemmeplejen ville åbne husets hoveddør, var det væltet ud med røg. Det lykkedes i første omgang brandvæsnet at få husets beboer, en 82-årig mand, reddet ud af huset, men han afgik senere ved døden, mens han var på hospitalet. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

26. februar 2025
Politirapporten fra 2025-02-10

Politirapporten fra 2025-02-10

Der var alarm om brand i en forladt restaurantbygning på Strandmøllevej. Branden nåede at sprede sig til hele bygningen, der nedbrændte totalt. Der er mistanke om, at branden kan være opstået i forbindelse med en el-tavle. Branden gav en kraftig røgudvikling, men vinden drev røgen ud over vandet. Branden trak mange nysgerrige til stedet og det blev nødvendigt for politiet at sende en ekstra patrulje til brandstedet alene for at holde de nysgerrige på afstand.

19. februar 2025
Politirapporten fra 2025-01-31

Politirapporten fra 2025-01-31

Politiet blev tilkaldt til et byggemarked, hvor tre mænd havde stjålet ure og værktøj samt en enkelt Wunderbaum-dufttræ. Da en medarbejder ville standse dem, skubbede den ene af mændene til ham, så de kunne komme fri. Dermed blev tyveriet til et røveri. En patrulje kom hurtigt frem og fik fat i de tre mænd, der blev anholdt. På sig havde de også diverse andre småting, som det viste sig var stålet fra to andre genbrugsforretninger i Holbæk. Derfor blev de også sigtet for butikstyveri vedr. de to forhold.

12. februar 2025
Politirapporten fra 2025-01-27

Politirapporten fra 2025-01-27

En patrulje lokalbetjente bankede på i en lejlighed i Holbæk, da der var mistanke om narkosalg og misbrug på adressen hvor der ses to børn tilmeldt.
En 46-årig mand åbnede døren, og han blev glad for, at se politiet idet han faktisk sad og forsøgte at anmelde hærværk begået mod hans bil om natten. Han blev gjort bekendt med anledningen til politiets tilstedeværelse, og han inviterede patruljen ind i entréen.

5. februar 2025
Politirapporten fra 2025-01-20

Politirapporten fra 2025-01-20

I løbet af torsdagen fik flere anmeldelser om lommetyverier, der især fandt sted i Holbæk-området. Fælles for tyverierne er, at lommetyvene går i folks tasker, uden at de opdager noget. I nogle af sagerne tyder det på, at der har været flere udenlandsk talende kvinder sammen om at begå tyverierne efter at man først har distraheret offeret ved at bede om hjælp til at få oversat teksten på en vare.

29. januar 2025
Politirapporten fra 2025-01-13

Politirapporten fra 2025-01-13

Politiet fik en anmeldelse om, at ejeren af et værksted havde fat i fire unge mænd, der var brudt ind i et værksted og stjålet biler. Værkstedet havde været udsat for indbrud tidligere på ugen, hvor der var blevet stjålet bilnøgler. En patrulje kom frem til stedet og anholdt fire unge mænd på 16 år, 16 år, 19 år og 21 år fra lokalområdet, der blev tilbageholdt af ejerne af værkstedet. De blev sigtet for indbrud og tyveri af biler. Yderligere en ung mand blev sigtet for tyveri og indbrud. De unge mænd var i besiddelse af flere bilnøgler fra værkstedet. De sociale myndigheder og værger er blevet underrettet om sagen. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

22. januar 2025
Politirapporten fra 2025-01-06

Politirapporten fra 2025-01-06

Politiet modtog en anmeldelse fra en 25-årig kvinde, hvis bil var punkteret på to dæk i forbindelse med kørsel på Kastrupvej ved Tobjergvej Uglerup. Kvinden havde i forbindelse med punkteringen opdaget kvinden, at der var fastgjort to stykker armeringsstål, som var spidset til og boret ned i kørebanen i begge retninger, så stålet pegede op i en 45 graders vinkel, hvilket var årsag til punkteringen.
Det lykkedes kvinden at fjerne metalstykkerne, som måler ca. 1,4 cm. Patruljen fandt yderligere to steder, hvor der var boret huller i kørebanen, men ikke isat stålstykker. En anden punkteret bil holdt på stedet, og politiet kontaktede ejeren af denne bil, der oplyste, at han havde kørt på strækningen den 3. januar omkring kl. 19, og hans køretøj var ligeledes punkteret på to dæk.
Politiet vil gerne høre fra borgere, der oplysninger om de fastgjorte metalstykker på kørebanen.

15. januar 2025
Politirapporten fra 2024-12-18

Politirapporten fra 2024-12-18

Politiet modtog en anmeldelse fra en 25-årig kvinde, hvis bil var punkteret på to dæk i forbindelse med kørsel på Kastrupvej ved Tobjergvej Uglerup. Kvinden havde i forbindelse med punkteringen opdaget kvinden, at der var fastgjort to stykker armeringsstål, som var spidset til og boret ned i kørebanen i begge retninger, så stålet pegede op i en 45 graders vinkel, hvilket var årsag til punkteringen.
Det lykkedes kvinden at fjerne metalstykkerne, som måler ca. 1,4 cm. Patruljen fandt yderligere to steder, hvor der var boret huller i kørebanen, men ikke isat stålstykker.

7. januar 2025
Politirapporten fra 2024-12-12

Politirapporten fra 2024-12-12

På Adelers Alle, Gislinge var færdselspolitiet ude på hastighedskontrol, da en personbil ført af en 24-årig polsk mand blev målt til at køre 116 km/t i en byzone. På den baggrund blev kørekortet inddraget på stedet og da der var tale om vanvidskørsel blev bilen også beslaglagt, hvilket den 24-årige protesterede over. Politiet tog køretøjet med sig og retten skal nu vurdere, om bilen skal konfiskeres.

2. januar 2025
Politirapporten fra 2024-12-12

Politirapporten fra 2024-12-12

En 34-årig kvinde fra Odsherred mistede herredømmet over sin bil på Adelers Alle, da hun fik det skidt. Bilen kørte ned i grøften, hvor den endte på siden, hvor føreren blev reddet ud. Hun var kommet til skade, og blev kørt til behandling. Politiet testede den 34-årige med alkometeret, som viste en for høj promille. Der var desuden mistanke om, t hun var påvirket af euforiserende stoffer, så hun fik udtaget en blodprøve på sygehuset og sigtet for både narko og spirituskørsel. Hun pådrog sig alvorlige skader, men var ikke i livsfare.

27. december 2024
Politirapporten fra 2024-12-09

Politirapporten fra 2024-12-09

En 34-årig kvinde fra Odsherred mistede herredømmet over sin bil på Adelers Alle, da hun fik det skidt. Bilen kørte ned i grøften, hvor den endte på siden, hvor føreren blev reddet ud. Hun var kommet til skade, og blev kørt til behandling. Politiet testede den 34-årige med alkometeret, som viste en for høj promille. Der var desuden mistanke om, t hun var påvirket af euforiserende stoffer, så hun fik udtaget en blodprøve på sygehuset og sigtet for både narko og spirituskørsel. Hun pådrog sig alvorlige skader, men var ikke i livsfare.

18. december 2024
Politirapporten fra 2024-12-03

Politirapporten fra 2024-12-03

Der skete et uheld, hvor en 39-årig mand fra Mørkøv kom kørende i en personbil ad Valdemar Sejrsvej. Samtidigt kom en 63-årig mand fra Holbæk kørende på knallert ad Gl Ringstedvej mod vest, hvor også en 12-årig dreng fra Holbæk kom cyklende. I krydset blev den 39-årige ramt af den 63-årige så knallerten væltede og i den forbindelse også ramte drengen på cyklen. Der skete dog ingen alvorlig personskade. Flere af de involverede blev dog kørt til undersøgelse på sygehuset.

12. december 2024