Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2026/06/25 til 2026/07/07.

Bil ramte hus efter uheld – Skarridsøgade, Jyderup – Holbæk

Der skete et sammenstød mellem to biler i krydset Holbækvej/Drivsåtvej. En 19-årig mand fra Ruds Vedby kørte ad Holbækvej, hvor han skulle svinge til venstre ad Drivsåtvej, hvor han stødte ind i en 61-årig kvinde fra Mørkøv, som skulle lige ud i krydset. Den 19-åriges bil fortsatte efter sammenstødet videre hen og ramte et hushjørne. Der skete ingen skade på personer, og huset fik ingen større skader. Bilerne blev skadet og måtte fjernes af autohjælp. En patrulje optog rapport om vigepligtsuheldet.

Færdselsuheld – Skovvejen, Regstrup, Holbæk

Der skete et færdselsuheld, da en personbil ført af en 36-årig mand fra Roskilde var på vej mod øst. I det våde føre akvaplanede bilen, som derefter kørte af vejen, ramte igennem et hegn og havnede ude på en mark. Der skete ingen personskade ved uheldet.

Mand udsat for vold – Markedspladsen, Holbæk

En 42-årig mand fra Holbæk anmeldte, at han ved Markedspladsen i Holbæk var blevet slået af en anden mand, der hurtigt forsvandt fra stedet. Det lykkedes politiet kort efter at anholde og sigte en 32-årig mand fra Vipperød for overfaldet. Han blev løsladt senere på aftenen, men han vil høre mere i sagen senere.

Påvirket bilist – Rævebæk, Mørkøv, Holbæk

Kl 12.35 standsede politiet en personbil ført af en 67-årig mand fra Jyderup. Han blev sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og desuden tidligere havde fået inddraget førerretten pga spirituskørsel.

Spiritus- og narkotikapåvirket mand kørte sin bil i grøften – Ulvigvej, Mørkøv

Kl. 15.41 anmeldte en 19-årig kvinde fra Stenlille, at hun lige havde set en bil køre ned i en grøft. I bilen befandt sig en mand samt adskillige åbne samt uåbnede dåseøl. Kvinden holdt øje med manden, der selv kom ud af bilen, indtil en patrulje nåede frem. Manden, der er 41-år og fra Næstved, blev anholdt af patruljen og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han har fået udtaget en blodprøve til sagen og er blevet løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Uheld med knallert – Gl. Skovvej/Ringstedvej, Holbæk

Kl. 21.43 skete et uheld foran en patrulje på Ringstedvej i Holbæk, da betjentene holdt for rødt lys ved Gl. Skovvej. En forankørende bilist kørte frem da det blev grønt, da der i det samme kom en knallert kørende ad Gl. Skovvej mod vest. Bilisten og knallerten stødte sammen, og knallertføreren, en 15-årig dreng fra Holbæk, røg af knallerten og kom til skade. Han blev kørt til behandling på skadestuen med alvorlige, men ikke livstruende skader på kroppen.
Patruljen optog rapport og afhørte føreren af bilen, en 67-årig mand fra Holbæk og en kvindelig passager, som var vidne til uheldet. Knallerten blev taget med ind til nærmere undersøgelse, som skal afklare, om den var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt, eller om der i øvrigt var fejl og mangler på knallerten.

Indbrud i Perioden

Ahlgade, Holbæk

Nykøbingvej, Holbæk

Del gerne dette