Ny gospelsæson, ny dirigent
Holbæks lokale gospelkor, Gospelkoret UpRising, starter snart en ny sæson. Men den kommende sæson bliver ikke med deres vante korleder, Putri Dehn, da hun er på barsel. I stedet har koret fået fat i den rutinerede dirigent Sarah Moshage. Hvis du skulle have lyst til at udforske, om koret kunne være noget for dig, afholder de “åbent hus” de første to øvegange, hhv. den 31. januar og 7. februar mellem 19-21.30, hvor alle over 18 år er velkomne.