Politirapporten
Politiet rykkede ud med flere patruljer til Nygade ved en madforretning, efter at alarmcentralen havde modtaget et opkald om, at op mod 10 personer var i slagsmål. Ved politiets ankomst til stedet var alt roligt, idet vidner oplyste politiet om, at alle, der havde været involveret i en formentlig intern uenighed foran madbutikken, var flygtet i alle retning ved lyden af politiets udrykningssignaler.