Opslag fra vores partnere

Pressefoto

Kæmpe møgbunke rykker til Holbæk

Anmelderne har kun lutter roser og stribevis af stjerner til skuespiller Lone Rødbroe og den kæmpe møgbunke, hun nu drager på danmarksturné med i Samuel Becketts klassiker GLADE DAGE fra Folketeatret.

Fredag den 13. marts 2026 læsses møgbunken af på scenen i Holbæk Teater, hvor Holbæk Musik og Teaterforening i samarbejde med Sjællands Teater præsenterer GLADE DAGE som endnu et af de mange anmelderroste gæstespil denne sæson.

2. februar 2026
Arkæologisk værksted i børnehøjde. Foto: Museum Vestsjælland

Grav jer ned i fortiden – Arkæologi for hele familien 

Tag familien med på Holbæk Museum i vinterferien og gå på opdagelse i fortiden i museets arkæologiske værksted. I kan grave med en ske og finde spændende fund, som I kan undersøge nærmere. Prøv også at vaske ægte arkæologiske fund fri for jord – er det mon knogler, potteskår eller noget helt andet? I museets have kan I finde mønter med en metaldetektor, og det er faktisk ikke helt så nemt, som det lyder. Når I har gennemført alle posterne, får I et diplom på, at I er blevet juniorarkæolog på Holbæk Museum.

2. februar 2026
Alt for mange vestsjællændere begår forsikringsfejl, når ferien bestilles - for eksempel ved at dobbeltforsikre sig ved at købe forsikringer, man egentlig ikke har brug for, lyder det fra GF Forsikring. (Foto: Gettyimages)

Vestsjællænderne planlægger sommerferien allerede nu – men næsten 15 procent begår forsikringsfejl

Den kolde start på året får vestsjællænderne til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg, og traditionen tro bliver rejseplanerne for sommerferien dermed lagt tidligt.

I alt har 27,5 % af vestsjællænderne – sammen med resten af Region Sjælland – enten købt eller overvejet at købe ferien her i årets første måneder. Det viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for GF Forsikring.

Men alt for mange begår forsikringsfejl, når ferien bestilles. For eksempel ved at dobbeltforsikre sig ved at købe forsikringer, man egentlig ikke har brug for.

– Vi oplever, at forbrugerne bliver forvirrede over de mange aktører, som forsøger at sælge rejseforsikringer undervejs i købsprocessen. Det sker på bookingportalerne, via flyselskabet og i nogle tilfælde også via rejsebureauet, og i sidste ende kan det være svært at regne ud, hvad der er bedst at gøre. Har man en rejseforsikring gennem sit forsikringsselskab, kan de andre tilkøbsmuligheder dog ganske enkelt ikke bruges, siger Charlotte Wiik, afdelingschef for GF Vestsjælland.

28. januar 2026
Credit: Multitech

Nyt år – nyt el-eftersyn? Få tjekket boligens el-installationer

Multi-Tech opfordrer til, at man indimellem får gennemgået sine el-installationer: Er alt, som det skal være – eller er noget blevet slidt, forældet eller lavet forkert gennem tiden? ⚡

Et el-eftersyn er især relevant, hvis du netop har købt en ældre bolig, hvor det er vigtigt at sikre, at installationerne lever op til gældende krav, før man flytter ind. Ulovlige eller fejlbehæftede el-installationer kan nemlig være farlige – og i værste fald øge risikoen for brand.

28. januar 2026
Politirapporten

Politirapporten

Det blev anmeldt, at en 81-årig kvinde var blevet kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra politiet. Han havde overbevist kvinden om, at der havde været en del tyverier i området og at det derfor var nødvendigt at sikre hendes værdier.
En anden mand kom frem til kvindens adresse og fik overdraget hendes smykker samt hendes hævekort.
Manden beskrives som 20-30 år, 175-180 cm høj, lys i huden og med sort, kort hår. Han var iført en sort jakke.

27. januar 2026
Arkæologisk værksted i børnehøjde. Foto: Museum Vestsjælland

Vinterferie med Holbæk Museum

Tag familien med på Holbæk Museum i vinterferien og gå på opdagelse i fortiden i museets arkæologiske værksted. I kan grave med en ske og finde spændende fund, som I kan undersøge nærmere. Prøv også at vaske ægte arkæologiske fund fri for jord – er det mon knogler, potteskår eller noget helt andet? I museets have kan I finde mønter med en metaldetektor, og det er faktisk ikke helt så nemt, som det lyder. Når I har gennemført alle posterne, får I et diplom på, at I er blevet juniorarkæolog på Holbæk Museum.

Museet byder også på en findeleg, som er velegnet til de mindste museumsgæster på 4-12 år og deres familier. Gå på opdagelse og oplev museet sammen på en hyggelig måde.

27. januar 2026
Foredrag om forskelle på mænds og kvinders hjerner

Foredrag om forskelle på mænds og kvinders hjerner

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og tankevækkende foredrag, du ikke må gå glip af. Her kan du blive klogere på, hvorfor mænd og kvinder ofte reagerer forskelligt på krise og modgang – og hvad det betyder i hverdagen.

Hjerneforsker Anne E. Knudsen fortæller blandt andet om de forskelle i mænds og kvinders hjerner, som kan være med til at forklare, hvorfor vi håndterer udfordringer på forskellige måder. Hun kommer også ind på, hvordan man kan få mænd og kvinder til at samarbejde bedre.

27. januar 2026
Foto: Dit Holbæk

Hvorfor hedder det egentlig en rustvogn?

De fleste af os ved godt, hvad en rustvogn er: den bil, der på en værdig måde transporterer en afdød til bisættelse eller begravelse. Men hvorfor hedder det egentlig en rustvogn?

Det spørgsmål har Bindesbøll Begravelse i Holbæk fået – og de har delt en forklaring.

Bindesbøll skriver bl.a., at navnet stammer fra det gamle verbum at ruste, som betyder “at udruste” eller “gøre klar”, og at ordet hænger sammen med rustning og udrustning.

26. januar 2026
Pressefoto

Nye bobler hos Hr. & Fru Sørensens Urtehjørne

Er du typen, der elsker bobler? Så er der godt nyt fra Hr. & Fru Sørensens Urtehjørne i Jyderup 🥂 💛

Butikken har nemlig fået ny mousserende æblemust – frisk, sprød og fyldt med fine bobler 🍏✨
Og hvis du spørger Louise… så er hun allerede kæmpe fan 😉

21. januar 2026
Credot:

Dimittend debuterer som manuskriptforfatter til årets store forestilling

Der er en første gang for alting. Og det gælder i den grad for denne sæsons Holbæk Drama College-forestilling, hvor eleverne på anden årgang traditionen tro får deres debut i en af Sjællands Teater professionelt produceret forestilling.

Denne gang indtager hele otte elever, fem piger og tre drenge, scenen. Deres forestilling har fået titlen CRESCENDO og vil for første gang nogensinde være en teaterkoncert med – for nogle mere, for andre måske mindre – velkendte sange.

– Der har som oftest indgået musik i vores forestillinger med Holbæk Drama College. Men denne årgang af andetårselever er særligt musikalske. De er meget glade for at synge og gør det godt, så det virker simpelthen så oplagt, at vi med disse elever nu prøver en ny genre og for første gang laver en teaterkoncert som årets forestilling, siger Rob Parr, Sjællands Teaters kunstneriske direktør og fast Drama College instruktør.

21. januar 2026
Janni Pedersen - pressefoto

Fællessang og fyraftensøl ved gæstevært Janni Pedersen

Skt. Nikolai Sognehus indbyder til første omgang fællessang og fyraftensøl i 2026. De lægger året ud med en rigtig spændende gæst; journalist, tv-vært og krimiforfatter Janni Pedersen.

Janni har en mangeårig karriere bag sig — både som nyheds- og retsreporter hos TV2, og som krimiforfatter sammen med sin mand, Kim Faber.

20. januar 2026
pr

Bevaring af vikingernes egetræsskibe

Museum Vestsjælland deltager i en forskergruppe, der modtager 4,5 millioner kroner fra Augustinus Fonden til forskning i bæredygtig bevaring af vikingeskibe.

Gamle egetræskonstruktioner, som f.eks. vikingeskibe, giver os vigtig viden om Danmarks fortid og skaber en fysisk forbindelse til de mennesker, der levede dengang.

Over de næste fire år skal et hold af forskere analysere originale vikingeskibe, heriblandt Gislingebåden, som er udstillet på Holbæk Museum, for at undersøge, hvordan træets tilstand og konserveringsmetode påvirker dets holdbarhed, når vi ændrer det omgivende klima på museerne.

19. januar 2026
Mikael Rasmussen - pressefoto

Bliv klogere på søvn og sundhed

Har du svært ved at sove – eller vil du bare gerne forstå, hvorfor søvn betyder så meget for både krop og psyke? Så er der god grund til at sætte kryds i kalenderen.

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og meget relevant foredrag om søvn.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen fortæller om, hvorfor en god nattesøvn er vigtig for både helbred og mental trivsel.

17. januar 2026
ANDERSEN FOR ALLE. Credit: Sjællands Teater

MILDE HIMMEL – en fest med H.C. Andersen

H.C. Andersen skilte sig ud – som menneske og som fortæller. Men han fandt en særlig styrke i at dyrke netop at være anderledes end alle andre. Derfor kan den gamle guldalderdigters livsværk og livshistorie inspirere os alle den dag i dag.

I Sjællands Teaters musikalske familieforestilling MILDE HIMMEL – en fest med H.C. Andersen higer og søger vores berømte digter i desperation inspirationen i en idyllisk herregårdshave.

SPILLER
Den 7. – 22. februar 2026
på Holbæk Teater, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

16. januar 2026
Foto: Holbæk Drama College

Drømmer du om at blive skuespiller?

Holbæk Drama College har i mere end 10 år taget unges skuespillerdrømme seriøst, og nu i februar er der igen optagelsesprøve for dem, der gerne vil begynde efter sommerferien. Sjællands Teater og Stenhus Gymnasium tilbyder unge skuespillertalenter en fantastisk mulighed for at kombinere skuespilundervisning med en ungdomsuddannelse.

Der er optagelsesprøve den 21. februar 2026. Send din ansøgning senest 1. februar.

16. januar 2026