Opslag fra vores partnere

Pressefoto

Åbent Hus på Zealand i uge 9

Fra mandag den 23. februar til torsdag den 26. februar kl. 16–18 kan du besøge Zealands afdelinger rundt om på Sjælland. Uanset hvilken dag der passer dig bedst, står studerende, undervisere og vejledere klar til at tage imod dig og svare på dine spørgsmål om uddannelser, studieliv og karriereveje.

Zealand tilbyder korte, praksisnære videregående uddannelser, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Deres uddannelser dækker bl.a. IT, digital design, økonomi, handel og finans, markedsføring og kommunikation, oplevelsesdesign, byggeri, teknik og naturvidenskab. Bæredygtighed, ny teknologi og et globalt udsyn er en naturlig del af undervisningen.

14. februar 2026
Credit: Holbæk Ost og Tapas

Ostens Dag nærmer sig hos Holbæk Ost & Tapas

Fredag den 6. marts er det tid til at fejre en af de helt store smagsoplevelser – nemlig osten. Holbæk Ost & Tapas markerer igen Ostens Dag og inviterer alle osteelskere til at være med.

Sidste år var det den populære Gammel Knas, der løb med sejren. Spørgsmålet er nu: Hvem skal vinde i år?

Du kan allerede nu gå ind og stemme på dine favoritter og være med til at afgøre, hvilken ost der skal kåres som årets vinder.

12. februar 2026
Populær debut - billetter revet væk

Populær debut – billetter revet væk

Eva Jin har altid dyrket at være noget særligt. En særling. Og nu er hun med sit allerførste soloshow klar til at tage publikum med ind i sit særlige univers – der er helt på månen.

Og Eva Jin gør sig ligeledes særligt bemærket med billetsalget til sin debut med et solocomedyshow, som hun drog landsturné på fredag den 6. februar. Billetterne bliver revet væk, og mange spillesteder på den første del af turnéen allerede melder om fulde huse.

Det gælder også, når Sjællands Teater sender Eva Jin på scenen for første gang i Slagelse Teater lørdag den 14. marts 2026. I skrivende stund er der blot enkelte siddepladser tilbage rundt omkring i salen. Så nogle få kan stadig være heldige at sikre sig en billet. Men det gælder om at være lynhurtig ved billetlugen. Og som følge af billetternes popularitet vender Evan Jin retur til Slagelse Teater senere på året med et ekstra show lørdag 21. november 2026. Billetsalget til dette show er nu åbent via Sjællands Teater. Både online og billetkontorerne på henholdsvis Slagelse og Holbæk Teater.

11. februar 2026
Pressefoto

Bedemand Berner præsenterer ny kiste med markant lavere CO₂-aftryk

Hos Bedemand Berner ApS er der godt nyt for familier, der ønsker at tage hensyn til både mennesker og miljø i forbindelse med en begravelse eller bisættelse. Forretningen kan nu præsentere deres nye bæredygtige kiste, Gaia, som netop er ankommet 🌿

Gaia-kisten er fremstillet i massivt Paulowniatræ, der er kendt for sin usædvanligt hurtige vækst. Under gode forhold kan træet vokse op til seks meter om året, hvilket gør det til et mere bæredygtigt valg sammenlignet med mange traditionelle træsorter.

11. februar 2026
Foto: ABW

Fyraftensforedrag med Mads Brügger

Onsdag den 18. februar 2026 kl. 17.00 gæster journalist, filminstruktør og tv-vært Mads Brügger Skt. Nikolai Kirke i Holbæk med fyraftensforedraget ”Den Sorte Svane”.

Mads Brügger er kendt for sine undersøgende dokumentarprojekter, hvor han kombinerer grundig research med satire og skarp journalistik. I dokumentarserien Den Sorte Svane afdækker han forbindelser mellem den kriminelle underverden og dele af det etablerede erhvervsliv i Danmark.

10. februar 2026
Foto: ABW

Fastelavn for hele familien i Skt. Nikolai Kirke

Søndag den 15. februar 2026 kl. 14.00 inviterer Skt. Nikolai Kirke i Holbæk til fastelavn børnegudstjeneste, hvor børn og deres familier kan glæde sig til en festlig dag fyldt med udklædning, grin og fællesskab.

Fejringen begynder med en børnevenlig gudstjeneste i kirken, hvor fastelavnens glæde og traditioner er i centrum. Herefter fortsætter festlighederne udenfor, hvor der skal slås katten af tønden.

9. februar 2026
Foto: ABW

Kreaværksted for børnefamilier i vinterferien

Mangler I noget hyggeligt at lave i vinterferien? Så kig forbi Skt. Nikolai Sognehus og vær med, når der inviteres til kreaværksted for børnefamilier lørdag den 14. februar 2026 kl. 10.00–13.00.

Her kan børn og voksne sammen slippe kreativiteten løs i et værksted fyldt med hygge, farver og fællesskab. Der vil være masser af kreative materialer klar, så alle kan lave deres helt egen krea-ting, som naturligvis kan komme med hjem og pynte.

8. februar 2026
Mandagscafé med foredrag i Skt. Nikolai Sognehus

Mandagscafé med foredrag i Skt. Nikolai Sognehus

Skt. Nikolai Sognehus i Holbæk inviterer til Mandagscafé med foredrag, musik og fællessang mandag den 16. februar 2026 kl. 14.00.

Denne eftermiddag kan man opleve foredraget ”Fra skurvogn til departement – embedsmand under 9 forskellige ministre”, hvor dagens foredragsholder, Ib Henriksen, deler sine erfaringer fra et langt arbejdsliv i centraladministrationen. Ib Henriksen er cand. phil. i nordisk sprog- og litteraturvidenskab og tager deltagerne med på en personlig og tankevækkende fortælling om livet som embedsmand under skiftende politiske vinde.

7. februar 2026
Jagten på Holbæks historie. Foto: Museum Vestsjælland

Jag Holbæks historie i vinterferien

Jagten på Holbæks historie er en byvandring i eget tempo for hele familien. Byvandringen er beskrevet i et hæfte med historier og fotos fra byen. Et medfølgende kort er markeret med stop ved de steder, hvor der er en særlig god historie. Den kan være om, hvorfor byen hedder som den gør, om specielle huse eller om mærkværdige begivenheder. Der er også anbefalinger til at kikke op og lægge mærke til smukke, skæve og anderledes detaljer på byens huse.

6. februar 2026
Holbæk Museum - pressefoto

Museum Vestsjælland åbner igen – ny sæson med udstillinger og vinterferieoplevelser

Der er godt nyt til både historieinteresserede og børnefamilier: Museum Vestsjælland åbner igen lørdag den 7. februar og byder velkommen til en ny og spændende sæson med nye særudstillinger og masser af aktiviteter for både børn og voksne på deres museer.

Som noget helt særligt kan museet samtidig dele den glædelige nyhed, at det spektakulære lansefund fra Boeslunde er kommet med på listen over de 10 mest imponerende arkæologiske fund i 2025. Og fordi ventetiden er svær, tyvstarter museet allerede den 5. februar med åbningen af særudstillingen “Ofringer og guld”, der dykker ned i netop fundene fra Boeslunde.

På Holbæk Museum (bemærk deres prægtige foto!) kan børnene lege arkæologer med metaldetektor.

6. februar 2026
ANDERSEN FOR ALLE. Credit: Sjællands Teater

Sygdom aflyser premierefejringen – ny spiller på holdet

Ingen stemme; ingen sang. Og det er der nu en gang en del af i en musikalsk familieforestilling som Sjællands Teaters MILDE HIMMEL – en fest med H.C. Andersen. Derfor tvinger sygdom nu Sjællands Teater til at skifte ud blandt forestillingens fem medvirkende.

En særdeles aggressiv virus i hals og øvre luftveje har simpelthen stjålet stemmen hos skuespillerstuderende Mille Lindgren-Hansen fra Den Danske Scenekunstskole og tidligere elev ved Holbæk Drama College. Lægernes dom lyder, at Mille først må begynde nænsomt at træne sin stemme op igen om tre uger.

Derfor er det desværre blevet umuligt for Mille at medvirke i MILDE HIMMEL, og teatret har været nødsaget til at finde en anden skuespiller til at indtræde i forestillingen.

4. februar 2026
Rigtig mange vestsjællændere tager i disse dage og uger af sted på skiferie. Men er forsikringerne ferieklar? GF Forsikring råder til at tjekke forsikringerne, inden turen går mod løjperne. (Arkivfoto: GF Forsikring)

Er vestsjællændernes forsikringer klar til skiferie? Antallet af uheld er steget med 20 procent

I årets første måneder tager mange vestsjællændere på vinterferie, og sammen med knap 200.000 danskere bliver feriedagene brugt på slalom, løjper og hygge i skihytter.

Men skisport, der som bekendt går ud på at spænde glatte brædder på fødderne og derpå drøne ned af stejle bakker, kan være farligt. Det er der flere, som oplever på egen krop.

Nye tal fra GF Forsikring viser nemlig en stigning i antallet af skisportsskader på 20 procent fra 2024 til 2025.

– Jo flere mennesker på skiløjperne des større er risikoen for ulykker og skader. Derfor er stigningen i antallet af anmeldelser også et udtryk for, at skisport er blevet mere populært. Så meget desto vigtigere er det at få tjekket sine dækninger igennem før afrejse, så man undgår at brænde inde med dyre regninger for en helikopterredning fra toppen af en østrigsk skibakke, siger Charlotte Wiik, afdelingschef for GF Vestsjælland.

4. februar 2026
Foto: ABW

Jobmessen for hele Nordvestsjælland

Torsdag den 12. marts afholder Holbæk Kommune sammen med Odsherred og Kalundborg igen jobmesse i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter.

Jobmessen bliver afviklet i tidsrummet kl. 13.00-15.00, og det er gratis for din virksomhed at deltage. Her er muligheden for, at din virksomhed kan få kontakt med borgere, der søger efter deres næste job, enten som fuldtidsmedarbejdere eller som medarbejdere, der på færre timer kan yde en god og kvalificeret indsats til glæde for virksomheden.

4. februar 2026
Escaperoom på Holbæk Museum. Foto: Museum Vestsjælland

Escape-room for hele familien

Tag familien med og prøv escape-room ’Den gode hensigt’ på Holbæk Museum i vinterferien. Kan I samarbejde og løse gåderne, inden det er for sent?

Historien begynder på et skib i 1700-tallet, og der er sket noget frygteligt ombord. I er en del af skibets besætning, og fordi I er loyale over for skibets kaptajn, er blevet slået bevidstløse under et mytteri og smidt ind i kaptajnens kahyt – her skal I finde de hemmelige våben.

3. februar 2026
Mikael Rasmussen - pressefoto

Hvorfor er søvn så vigtigt?

Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til et spændende og meget relevant foredrag om søvn.

Søvnvejleder Mikael Rasmussen fortæller om, hvorfor en god nattesøvn er vigtig for både helbred og mental trivsel. Du kan blandt andet høre mere om:

søvnmangel
søvnforstyrrelser
dårlig søvnkvalitet

3. februar 2026