I jagten på løsninger inddrages civilsamfundet
Foreninger, ildsjæle og lokalområder kan have kompetencer og idéer til, hvordan alle kan blive en del af inkluderende fællesskaber. Derfor inviterer Holbæk Kommune dem med ombord i udviklingen af sociale indsatser.
Det sker nu med en ny pulje, der skal hjælpe en særlig gruppe børn og unge. Puljen hedder ”fritidsliv for alle”, og når Udvalget for Kultur og Fritid har holdt møde onsdag den 7. februar, er kriterier og økonomi på plads.