Ikke kategoriseret

Ny leder ansat på Observatoriet I Brorfelde

Ny leder ansat på Observatoriet I Brorfelde

Observatoriet i Brorfelde, som er ejet og drevet af Holbæk Kommune, har ansat Bjarke Svendsen som ny leder. Bjarke kommer fra en stilling som seniorrådgiver i konsulentbureauet Why Consulting og har erfaring med kulturpolitik, strategiudvikling og ledelse af kulturinstitutioner.
Bjarke Svendsen bor på Amager. Han er gift med Anne og har 3 børn. Han har altid haft en personlig interesse for rummet og naturvidenskaben. Han læser om rummet, hører Vildt Naturligt og Ubegribeligt – og alt hvad der ellers kan støves op af den slags. Da han læste idéhistorie tilbage i 2005, skrev han om begrebet ’tid’.

9. april 2024
Foto: ABW

Movia tester digitale afgangsskærme i Holbæk Kommune

Movia ønsker at give flest mulige af sine kunder den præcise, digitale information ved stoppestedet. Derfor vil de gennem de kommende 6-12 måneder teste prototype af digitale informationstavler på 12 stoppesteder i kommunen.
Movia opfordrer til, hvis der er borgere, der sidder inde med nogle spørgsmål, at kontakte Movia.

7. april 2024
Foto: ABW

Koncert: Lei Moe & Travelling Brothers

Vi kender alle Lei Moe som en legendarisk og eftertragtet korsangerinde gennem de sidste 40 år for bl.a. Randy Crawford, Peter Belli, Rugsted Kreutzfeldt, Henrik Strube, samt i diverse TV shows og Melodi Grand prix’er.
Den 3. maj 2024 gæster hun og Travelling Brothers Kulturhuset No1 i Tølløse.

7. april 2024
Foto: ABW

Ny tilgang skal hjælpe hjemløse

Hjælpen til mennesker i hjemløshed skal styrkes. Socialudvalget i Holbæk Kommune har derfor besluttet, at hjemløseindsatsen skal omlægges til en Housing First-tilgang.
Tilgangen er netop kommet på plads med Socialudvalgets møde 2. april. Her blev det endeligt godkendt, at Holbæk Kommune indgår i et partnerskab med virksomheden ”Trancit” og investoren ”Den Sociale Kapitalfond Effekt”.

6. april 2024
I disse kommuner er der flest sygedage blandt SOSU’er

I disse kommuner er der flest sygedage blandt SOSU’er

Der er bemærkelsesværdige store forskelle i sygefraværet pr. SOSU-medarbejder mellem kommunerne fra 16 dage om året i den bedste kommune til 27 dage i den dårligste, viser ny CEPOS-analyse. Se her hvor Holbæk Kommune ligger på listen.

6. april 2024
Foto ABW

Vidner søges til falsk politipatrulje

En 51-årig mand fra Vestsjælland blev af en patrulje stoppet mandag eftermiddag på Kalundborgmotorvejen i Holbæk. Politiet havde kort forinden fået en anmeldelse fra føreren af en varebil, der på Kalundborgmotorvejen var blevet forsøgt stoppet af den falske politipatrulje efter en uenighed i trafikken. De foreløbige undersøgelser tyder på, at bilen kan have kørt med blåt blink på strækninger i hele Danmark. Vidner som har oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

5. april 2024
Pressefoto

Søg tilskud til din forening fra lokalforeningspuljen til friluftsliv

Det er nu muligt for lokale foreninger under Friluftsrådets medlemsorganisationer at søge om tilskud til at styrke foreningens arbejde med friluftsliv. Lokalforeningspuljen uddeler i alt 2,7 millioner kroner, og fristen for at søge er 17. maj 2024.

5. april 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune klarer sig fortsat godt på beskæftigelsesområdet

Det går fortsat godt med at hjælpe borgere i job i Holbæk Kommune. Så godt, at kommunen indtager 8. pladsen på Beskæftigelsesministeriets liste over kommunernes beskæftigelsesindsats det seneste år.
Hvert halve år udgiver ministeriet en liste, hvor de rangerer kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse sammenholdt med det antal, som man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens socioøkonomiske sammensætning og rammevilkår.

4. april 2024
Foto: ABW

Så store er forskellene i personaleudskiftningen i landets daginstitutioner

Der er store forskelle i kommunernes evne til at fastholde personalet i deres dagtilbud for børn i alderen 0-5 år, viser ny CEPOS-analyse. Det er et problem, da en for stor personaleudskiftning kan have negativ betydning for børnenes udvikling. Holbæk Kommune lander på 26,3%. Se listen her.

4. april 2024
Foto: ABW

Så gode og dårlige er de danske gymnasier til at løfte elevernes faglige niveau

Karakterer kan have stor betydning for, hvilke uddannelser elever kan komme ind på efter gymnasiet, og nu viser ny CEPOS-analyse, hvor gode eller dårlige alle landets gymnasier er til at løfte eleverne.
Er du nysgerrig på, hvordan gymnasierne i Holbæk klarer sig, kan du se listen her.

2. april 2024
Pressefoto

Spar Nord Fonden uddeler flere penge til foreninger i Holbæk og omegn

I 2024 kan Spar Nord fejre 200-års jubilæum. Det fejrer Spar Nord Fonden, der er bankens største aktionær, med uddeling af en ekstra pulje penge til lokale foreninger i Holbæk-området og i resten af landet, hvor banken driver forretning. Alle foreninger kan nemt og hurtigt ansøge om 10.000 kroner, og der er ansøgningsfrist 12. maj.

2. april 2024
Strandmøllevej

Strandmøllevej

Mange tak til Palle Fjordgaard, der har sendt dette foto af Holbæk set fra en lidt overset side.

29. marts 2024
Foto: ABW

Kommunale skove skal omlægges til urørte skove

Holbæk Kommune vil omlægge de kommunale skove for at højne naturkvaliteten og give grobund for et mere mangfoldigt og plante- og dyreliv.
Dette kan du inde på ‘Dialog Holbæk’ komme med din mening om inden den 3. april. Din og andres bemærkninger vil blive forelagt politikere i Udvalget for Klima, Miljø og Natur, som behandler sagen den 6. maj.

28. marts 2024
Foto: NIO

Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by

Når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen d. 8. til 14. april, er det med massiv opbakning landet over. Alene fra skoler og dagtilbud er der tilmeldt 186.000 børn.
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring – vil du være med?

27. marts 2024
Foto: ABW

Et ungdomsliv skal være trygt og sundt

Holbæk Kommune er blandt de 10 udvalgte kommuner, der kommer til at arbejde med programmet ”Fælles om ungelivet”. Gennem fire år vil kommunen arbejde for i højere grad at skabe grundlaget for, at alle unge i hele kommunen kan få et sundt, spændende og trygt ungdomsliv, hvor alkohol og rusmidler ikke spiller en markant rolle.
Det er Sundhedsstyrelsen og TrygFonden, der står bag programmet. De drager stærke erfaringer fra Island, der i en længere årrække har arbejdet og lykkedes med at reducere unges forbrug af alkohol og rusmidler – netop i tæt samarbejde med forældre, skoler, fagområder og lokale fritidstilbud.

25. marts 2024