En 81-årig kvinde anmeldte, at hun var blevet opsøgt i sit hjem af en kvinde, der sagde, at hun var hjemmehjælper. Hun havde bedt den 81-årige om at vise sit badeværelse frem og imens de gennemgik det, havde kvinden lukket døren. En ukendt medsammensvoren benyttede sig af den mulighed til at komme ind i lejligheden og stjæle 4000 kroner, før den falske hjemmehjælper forlod stedet under påskud af at skulle hente noget i sin bil.
“Hjemmehjælperen” beskrives som en kvinde på 40-60 år, mørk i huden og med kraftig kropsbygning. Hun havde brunt hår, bred næse og talte dansk med accent. Hun var ifør en falsk pelsjakke i et sort og hvid-plettet mønster og var på høje hæle. Politiet hører gerne fra alle, der måtte have bemærket kvinden.