Borchs tekstilsamling er enorm
I udstillingen ”Forført af tekstiler” på Holbæk Museum er der eksempler på nogle af de godt 1000 hvide kraver i Borchs tekstilsamling. Nyd blandt meget andet fine navneklude, dåbstøj, hækleprøver, charlestonkjoler med perler, hvide kraver til kvinde- og pigekjoler og broderede lyseduge. Se også bagsiden af et broderi, hvor trådende klumper voldsomt og går i alle retninger. Det var svært for en skolepige at sy korssting i 1950’erne.