Hjerterytterne har vokseværk i Nordvestsjælland
Efter kun to år på landevejene har Hjerterytterne for alvor vind i sejlene. Hvad der startede som 10 engagerede ildsjæle i starten af 2016, er nu vokset til knap 200 dedikerede Hjerteryttere. Vokseværket fortsætter for nu åbner holdet også op for tilmeldinger til et hold i Nordvestsjælland med baser i Holbæk og Jyderup.