Brug for flere bloddonorer til behandling af alvorligt syge patienter
Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de mange frivillige bloddonorer i Danmark. Men for at sikre, at der fortsat er tilstrækkeligt blod til de livsvigtige behandlinger, er der brug for flere bloddonorer. Bloddonorerne Danmark opfordrer derfor danskerne til at melde sig til at give blod og dermed være med til at gøre en forskel for patienter med fx kræft og immundefektsygdomme. Der er særligt mangel på bloddonorer i Region Sjælland.