Konkurstal for maj er lave – optimismen spirer
Efter en usædvanlig mørk vinterperiode har forårets konkurstal været en mere lys fortælling. I maj gik 506 virksomheder konkurs – et fald på næsten 10 procent i forhold til maj 2020. Vinterens truende konkursbølge er indtil videre udeblevet. Spørgsmålet er så, om de mest pressede virksomheder kan nå at få fyldt pengekasserne tilstrækkeligt op, når det offentliges hjælpepakker skal betales tilbage.