Politirapporten

Politirapporten

Politirapporten

Politiet har i denne uge gennemført forebyggende besøg på uddannelsesinstitutioner i Holbæk og Roskilde efter aftale med uddannelsesinstitutionerne. Politiets hundes markeringer betød, at ni personer blev visteret af politiet, og 2 personer blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug i Holbæk. I Roskilde gjorde politiet to fund. Personerne er sigtet i sagerne, og vil høre nærmere herom fra politiet. Politiet vil opfordre til, at personer med misbrug eller pårørende til personer med misbrug benytter sig af muligheden for anonym rådgivning med henblik på at komme ud af deres misbrug. I Holbæk kan Ungebehandlingen Sofiehuset hjælpe.

14. september 2021
Foto ABW

Politirapporten

En 41-årig mand fra Holbæk blev tirsdag eftermiddag anholdt i Holbæk by og sigtet for mishandling af en hest på en rideskole i Holbæk natten til tirsdag den 24. august 2021.

9. september 2021
Politirapporten

Politirapporten

Mandag omkring middagstid standsede en patrulje en personbil på Ringstedvej i en rutinekontrol. I bilen fandt politiet en større mængde skunk (hash) i 12 mindre poser med 100 gram i hver. Skunken blev senere kontrolvejet til 1214 gram. Føreren af bilen, en 45-årig kvinde fra Odsherred, blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videreoverdragelse. Hun blev testet med narkometeret, men hun var ikke påvirket under kørslen. Den 45-årige blev taget med til politistationen til afhøring.

31. august 2021
Politirapporten

Politirapporten

Politi og brandvæsen kørte til brand i en carport i et villakvarter i Sdr. Jernløse i Regstrup. Husejeren havde været i gang med ukrudtsbrænderen omkring carporten, og kort efter kom der røg og flammer fra carportens træbeklædning. Han forsøgte at slukke ilden med vandslangen uden held, da ilden spredte sig til taget. Brandvæsnet kom frem og fik bugt med flammerne, som også nåede at lave skader på naboen skur, som grænser op til carporten. Der skete ikke skade på huset i forbindelse med branden og ingen personer kom noget til.

24. august 2021
Politirapporten

Politirapporten

Efterlysning: En hjælpsom mand kom torsdag aften kl. ca. 19.45 en 80-årig mand fra Tølløse til undsætning på Industrivej, Tølløse, i nærheden af den gamle silo, efter at den 80-årige var blevet overfaldet flere unge mennesker. Den 80-årige mand havde været på indkøb og gik med sin rollator ad Industrivej, da fire unge mennesker af anden etnisk oprindelse end skandinavisk sparkede til og fjernede rollatoren fra forurettede. Han faldt omkuld, og liggende på vejen blev han sparket af de unge, som efterfølgende fik udleveret et mindre kontantbeløb, inden de flygtede bl.a. på en knallert. Den 80-årige råbte på hjælp, hvorefter den hjælpsomme mand kom ham til undsætning.

17. august 2021
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om at en mand var set på gaden med en kniv. Manden stod stille og havde ikke truet nogen med kniven. En patrulje blev sendt til stedet, hvor de traf en 51-årig lokal mand, som fremstod psykisk uligevægtig. Politiet sigtede den 51-årige for at overtræde knivloven og kørte ham til behandling på et sygehus til fornøden omsorg.

9. december 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Færdselspolitiet standsede onsdag fire ulovlige knallerter i Køge og Holbæk Kommune Knallerterne blev alle målt på rullefelt, som viste at de kunne køre væsentligt hurtigere end de tilladte 30 km/t. De blev alle sigtet for at køre på en konstruktivt ændret knallert.

2. december 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om optakt til slagsmål imellem en gruppe unge i Ladegårdsparken. Flere patruljer kørte til stedet, hvor de traf flere unge lokale mænd, som havde diskuteret højlydt og skabt utryghed. Der kom ro på stedet ved politiets tilstedeværelse, og der skete noget, som gav patruljerne grund til at skride ind.

27. november 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Onsdag var politiet på færdselskontrol i flere byer i Holbæk Kommune I alt kørte fem civile vogne rundt i området for at kontrollere, om førerne havde styr på færdselsloven. Der blev i alt skrevet 53 sager for forskellige overtrædelser.

18. november 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Kl. 11.09 påkørte en lastbil med sættevogn en jernbanebro på Valdemar Sejrsvej, da køretøjet var højere end broen. På sættevognen var en silo, som kilede sig fast under broen, så der skete en mindre skade på broens øverste kant. Politiet undersøgte vogntoget, som viste sig at have så store dimensioner, at kørslen krævede en særtransporttilladelse. Lastbilens fører, en 32-årig mand fra Litauen, var kørt ind i Danmark via Padborg, men havde ikke fået en særtransporttilladelse.

4. november 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Midt- og Vestsjællands Politi vil gerne i kontakt med en mandlig bilist, som var til stede kort efter ulykken lørdag den 17/10-2020, hvor en bilist kl. ca. 06.55 påkørte et plankeværk, så en kvindelig passager i bilen afgik ved døden som følge af sine alvorlige kvæstelser.

28. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Mandag eftermiddag havde politiet hele tre anmeldelser om mulig søredning af personer. I to tilfælde var der heldigvis kun tale om løsrevne joller. I Odsherred svømmede to kano-roere selv i land efter at være kæntret.

23. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Færdselsafdelingen var torsdag mellem kl. 07.00-13.30 på knallertkontrol i Holbæk og Asnæs for at lave indsats mod ulovlige knallerter. Politiet kontrollerede i alt 15 knallerter, hvoraf de fleste var i lovlig stand.

14. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om, at en mand skabte uro ved indgangen til en tankstation, hvor han provokerede og virkede truende over for de tilstedeværende, hvor han blandt andet sagde, at han havde en kniv. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 33-årig mand fra Søborg, som blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

8. oktober 2020
Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om, at en gruppe på fem-seks unge mænd i alderen 15-20 år opholdt sig ved togstationen, hvor de chikanerede især de unge rejsende ved at spørge dem, hvor de skulle hen. En patrulje kørte til stedet og fik kun kontakt til to 19-årige mænd fra Holbæk, som fik påtalt deres utryghedsskabende adfærd. De blev sluttelig bortvist fra området.

1. oktober 2020