Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/05/28 til 2024/06/05.

Hasarderet kørsel ledte til stribevis af sigtelser – Holbækmotorvejen, Holbæk

Kl. 16.20 modtog politiet flere anmeldelser om, at en bil kørte hasarderet på Holbækmotorvejen. Kort tid efter kunne en patrulje standse bilen og sigte føreren – en 20-årig mand fra Højby Sj. – for narko- og spirituskørsel samt kørsel uden førerret, kørsel i uforsikret og uindregistreret køretøj samt uberettiget brug af nummerplader. Bilen blev beslaglagt af patruljen grundet flere kørsler i frakendelsestiden.

En passager i bilen – en 24-årig mand uden fast adresse, blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt knivloven, da han var i besiddelse af hash og en dolk, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med. Føreren fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Kørsel uden førerret – Holbækmotorvejen, Holbæk

Kl. 15.10 sigtede en patrulje en 20-årig mand fra Højby Sj., som trods sin unge alder allerede er en gammel kending for politiet. Den 20-årige, som for under et døgn siden var blevet standset og sigtet for overtrædelse af færdselsloven i forbindelse med hasarderet kørsel på Holbæk Motorvejen, kom igen i dag kørende på Holbæk Motorvejen i en personbil på trods af, at han fortsat ikke har gyldig førerret. Den bil, han var kørende i, var påmonteret to forskellige nummerplader foran og bagpå, begge stjålne. Den 20-årige mand modtog endnu en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Ejeren af køretøjet – en 24-årig lokal mand uden fast bopæl – blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden gyldig førerret samt for tyveri af nummerplader.

En 22-årig mand fra Højby Sj., der var passager i bilen, blev sigtet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af en joint, der indeholdt 0,3 gram hash. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

Kørsel uden førerret – Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl 13.47 standsede lokalpolitiet en 55-årig mand fra Haslev, der kørte i en personbil selvom han var frakendt førerretten.

Påkørsel – Kundbyvej, Svinninge, Holbæk

Kl 08.28 fik politiet anmeldelse om, at en lastbil havde ramt en hest. En kvinde var kommet gået i vejkanten mens hun trak sin hest på den ene side. På sin anden side havde hun sin datter, der red på sin egen hest. En modkørende lastbil havde kørt så tæt på de to, at datterens hest var blevet urolig og havde slået ud med bagdelen, hvorved den havde ramt den forbikørende lastbil, så både hest og datter væltede ned på jorden. Begge slap dog fra uheldet uden skader. Kvinden havde forinden forsøgt at give tegn til lastbilchaufføren om at han skulle sænke farten, men uden effekt. Lastbilen fortsatte uden at standse.

Spirituskørsel – Knabstrupvej, Regstrup, Holbæk

Kl. 16.36 blev en 40-årig mand fra Regstrup sigtet for spirituskørsel, da han kom kørende i vestgående retning på Knabstrupvej, til trods for, at han var påvirket af alkohol over det tilladte. Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve til sagen, hvorefter han blev løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Unge kvinder kastede vand fra bil – Havnevej, Holbæk

Kl. 16.33 anmeldte en 17-årig ung kvinde, at hun havde set to unge kvinder i en bil på Havnevej, som kørte og kastede vand på fodgængerne. Hun var selv blevet ramt i ansigtet to gange. Politiet fik gode oplysninger om køretøjet, så bilens ejer blev kontaktet. Det viste sig, at en to 18-årige unge kvinder fra Holbæk havde været ude at køre i bilen.

De to unge kvinder blev kontaktet og kraftigt vejledt om at indstille den form for aktivitet, da det kunne været strafbart. De undskyldte og beklagede, og lovede begge at det ikke gentog sig.

Indbrud i Perioden

Nykøbingvej, Holbæk