Nye skilte viser vej til oplevelser
Inden længe vil alle trafikanter på motorvejen omkring Holbæk blive mødt af skilte, der gør opmærksom på Andelslandsbyen Nyvang og Brorfelde Observatorium.
Man møder dem mange steder i landet: de brune turistoplysningstavler, der gør opmærksom på særlige attraktioner i området. Indtil nu har Holbæk Kommune ikke haft den slags tavler, men i denne uge går Vejdirektoratet i gang med at sætte de første op.