Godkendt!
Holbæk Teater, Teatret Fair Play, Holbæk Kommune og Slagelse Kommune sendte før sommerferien et udkast til en ny egnsteateraftale til Statens Kunstfond. Nu er aftalen godkendt. I sit svarbrev godkender Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for scenekunst den fireårige egnsteateraftale (2021 til 2024). Dermed er Sjællands Teater en realitet. Med seks-syv egenproduktioner om året bliver det til og med Danmarks største egnsteater.