20 grønne arealer i Holbæk Kommune bliver mere vilde
Interessen for grønne projekter er stor i Holbæk Kommune, og derfor arbejdes der på at give naturen endnu bedre vilkår. I januar 2022 kunne borgerne indsende deres bud på kommunale grønne områder, der kan omlægges til vild natur. I alt indkom hele 106 forslag, og Udvalget for Klima, Miljø og Natur har nu udvalgt de 20 arealer, som kommunen i første omgang vil arbejde videre med.