Mindre kriminalitet i Midt- og Vestsjælland i 2021
For fjerde år i træk falder antallet af anmeldte straffesager hos Midt- og Vestsjællands Politi. Politidirektøren glæder sig over udviklingen. Borgerne i Midt- og Vestsjællands politikreds oplevede mindre kriminalitet, i året der gik. Ser man på straffesagsområdet, så var der 9,6 procent færre anmeldelser sammenlignet med 2020.