Lokal julehjælp til børnefamilier
Siden 1922 har julekomitéen samlet penge ind til økonomisk trængte familier i Holbæk Kommune. I år bliver MobilePay for første gang brugt i indsamlingen. I 2016 kunne julekomitéen uddele julehjælp for 146.000 kroner. Formand for komitéen, borgmester Søren Kjærsgaard, håber at kunne samle endnu flere penge ind i år, hvor det for første gang også er muligt at donere via MobilePay.