Lokal rekordinteresse for LAG-midler medfører øget pres på folketingspolitikerne
Ved den seneste ansøgningsrunde kunne LAG Midt-Nordvestsjælland mønstre det største antal ansøgninger nogensinde. Det ansøgte støttebeløb var også rekordhøjt. ”Det vidner om, at der er mange iværksættere og ildsjæle, der ser et stort potentiale i vores landdistrikter. Nu håber vi bare, at Folketinget vil bakke op med flere midler, når en ny programperiode starter i 2021”, udtaler foreningens formand Flemming Larsen.