Politirapporten
Låst inde i lukket butik – Stenhusvej, Holbæk: kl. 17.23 kom et alarm 112 opkald fra en 35-årig mand fra Søborg. Han befandt sig i en lukket elektronikbutik, hvor han havde været inde at handle. Den 35-årige var gået på kundetoilettet, og da han kom ud var forretningen lukket og alle var gået fra stedet. Politiet sendte en patrulje til stedet og forsøgte at kontakte ejeren af butikken uden held. Omkring kl. 17.34 fik patruljen fat i en medarbejder, som kunne låse kunden ud af forretningen.