Julehjælp til særligt trængende børnefamilier i Holbæk
Julen er for mange en glædelig tid, der associeres med glæde, nærvær, gaver og god mad. For andre kan julen være en svær tid, da den kommer med mange ekstraudgifter, som kan gøre det svært for især børnefamilier at få hverdagen til at køre rundt. Med corona og krigen i Ukraine er behovet for midler og støtte til børnefamilier ekstra stort, og det ønsker Julekomitéen af 1922 ved Lions Jernløse at gøre noget ved.