Aktuelt1

Credit: Holbæk Museumsforening

Dyk ned i din slægtshistorie med Holbæk Museumsforening

Holbæk Museumsforening arrangerer foredrag med Arkivar ved Rigsarkivet Michael Dupont, baseret på den netop udkomne bog med titlen ”Med Adam i arkivet”.
Foredraget holdes på Holbæk Museum i Foredragssalen mandag den 28. april 2025 kl. 19:00 – 21:00.
Arkivar Michael Dupont har skrevet bogen sammen med sin kollega Adam Jon Kronegh, som af mange vil være kendt fra TV-udsendelserne ”Forsvundne Arvinger”.

22. april 2025
OMBOLD-deltager er frivillig måltavleholder. Pressefoto

Holbæk sætter handling bag ord med nye idrætstilbud til mennesker i udsatte positioner

Holbæk Kommune har valgt at prioritere idræt for udsatte, fordi erfaringerne fra blandt andet fodbold taler sit tydelige sprog: Idræt skaber frirum, identitet og mod på livet. Det er en investering i mennesker, og den investering bliver nu endnu bredere.
– Vi har set, hvordan fodbolden har været en livsændrende faktor for en række udsatte borgere her i Holbæk Kommune. Derfor giver det mening at udvide tilbuddet med flere idrætsgrene, så endnu flere kan finde en indgang til fællesskaber i vores idrætsforeninger. Vi ved, at vi endnu ikke har nået alle dem, som vi gerne vil. Men ved at skrue op for indsatsen tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning,” fortæller Susanne Utoft, formand for Udvalget for Kultur og Fritid i Holbæk Kommune.

13. april 2025
Foto: ABW

Påskeværksteder

Holbæk ByForum, FriRUM Lab og Skt. Nikolai Kirke samarbejder om denne kreative workshop, hvor vi med æggebakker og andre kreative materialer, tryller små påskeuniverser med finurlige påskelinger og smukke æggebakkeblomsterkranse frem.
Vi laver også påsketrofæer med påskeharen og alle dens venner. Måske finder vi på mere undervejs – vi slipper nemlig fantasien fri og ser hvad der gemmer sig i æggebakkerne.

6. april 2025
Foto: Per Morten Abrahamsen

Kolonimagt på kogepladen

På Sjællands Teaters gæstebud rykker Teatergrad lørdag den 26. april ind på Holbæk Museum med deres publikumsinvolverende, tankevækkende og topaktuelle forestillingsformat HOTSPOT.
Og det er med et af tidens allermest brandvarme emner: Nemlig Kongeriget Danmark som kolonimagt og rigsfællesskabets komplekse forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

31. marts 2025
Frihedskæmpere ved Holbæk Amts Sygehus maj 1945. Foto: Museum Vestsjælland

I krigens fodspor – besættelsestiden i Holbæk

Den 9. april er det 85 år siden, Danmark blev besat af Tyskland. De næste fem år, indtil Tyskland overgav sig i maj 1945, var en periode båret af håb, smerte, mod, afsavn, frygt, viljestyrke og på den ene side behovet for at passe sig selv og på den anden side give tyskerne al den modstand, det var muligt.
Også i Holbæk var der modstandsfolk, som satte livet på spil.
På byvandringen er der stop ved nogle af de steder, hvor der var træfninger mellem tyskere og lokale borgere, og hvor der var succesfulde sabotagehandlinger. Hør om forfølgelser, kz-lejre og Frikorps Danmark og om våbenmodtagelser fra England, som gjorde modstanden mulig. 

25. marts 2025
Foto: SDL

Fællessang i sognehuset

Sognehuset fyldes med sang og musik, når Sigrid Diness leder vores populære Fællessang. Vi synger forskellige sange som er valgt til aftenen. Under kaffepausen får alle mulighed for at lægge et sangønske i hatten, og efter pausen bliver et antal ønsker trukket op og sunget.

17. marts 2025
Foto: ABW

Gratis kompost til haven

Igen i år holder ARGO kompostdag på deres genbrugspladser. Her kan du helt gratis fylde traileren med næringsrig jord til din have.
De fremstiller komposten af grene og blade fra det have- og parkaffald, som de modtager på genbrugspladserne. Komposten er meget næringsrig og skal fortyndes, inden du bruger den. 

10. marts 2025
Pressefoto

Ostens dag – programmet

I anledning af Ostens Dag den 7. marts sætter Holbæk Ost & Tapas fokus på oste i Gendarmergården.
En dag med lækre smagsoplevelser og live musik – mon ikke de synger ‘ostesangen’?

2. marts 2025
Foto: ABW

Fastelavnsfest i Skt. Nikolai Sogn

Alle børn og deres familier inviteres til fastelavnsfest i Skt. Nikolai Sogn søndag 2. marts 2025, kl. 14.
Det starter med en gudstjeneste, hvorefter katten slås af tønden bag om kirken.
Når kattekongen og dronningen er kronet tilbydes en lille traktement i sognehuset.
Kom glad – Kom udklædt – til et festligt arrangement for hele familien.

24. februar 2025
RØDE MOR - nu på Holbæk Museum

RØDE MOR – nu på Holbæk Museum

RØDE MOR fungerede fra 1969 til 1978 og i den periode satte kunstnerkollektivet billeder på ti skelsættende år i kølvandet på studenteroprøret. Kunsten blev sat i arbejde for at agitere for solidaritet og forandring. Der bliver manet til kamp mod magthavere, forurening, sult, krig og uretfærdighed.
Kunstnerkollektivet havde base på Tuse Næs og samlingen af plakater tilhører Museum Vestsjælland. Udstillingen er en genophængning af den udstilling, der tidligere har været udstilling på Odsherreds Kunstmuseum.

17. februar 2025
Pressefoto

Tølløses hyggeligste synshal

I hjertet af Tølløse, på Tølløsevej 55, finder man Synshjørnet – en synshal kendt for sin personlige service og høje faglighed. Indehaver Jack Tronøe, med over 20 års erfaring som automekaniker, heraf mange år som selvstændig værkstedsejer, sikrer, at kunderne altid er i kompetente hænder.

7. februar 2025
Emilia Therese

Når livsfælden er klappet

Det anmelderroste, moderne kammerspil EKS, som Holbæk Musik- & Teaterforening sammen med Sjællands Teater præsenterer som et gæstespil fra Det Kongelige Teater, dissekerer middelklassens parforholdsproblemer og ulidelige lethed. Med to, der spiller par igen.
Forestillingen har høster en lang række flotte firstjernersanmeldelser. Især Marie Bach Hansen fremhæves for sin Sibylle, der i den grad slipper den indre svine-ulv løs, som natten skrider frem, og alkoholpromillen stiger.

4. februar 2025
Foto: ABW

Glamour, glitter og Grand Prix-magi

Gør klar til en festlig aften med Grand Prix Orkestret på Bromølle Kro den 31. oktober 2025. Syng med på de største hits og oplev ægte Grand Prix-stemning – køb dine billetter i dag!

25. januar 2025
På billedet ses Michael Ørskov og Ib Plambech Hansen i GreenForm®-showroomet i Holbæk sammen med de nye pap-urner.

En mere miljøvenlig afsked

Ørskov Begravelsesforretning har lavet en bæredygtig pap-urne.
Sammen med GreenForm® kan de nu tilbyde deres kunder og familier et dokumenteret mere miljøvenligt alternativ til de traditionelle urner – perfekt til dig, der ønsker en afsked med omtanke for både miljø og det menneske, der skal herfra.

19. januar 2025
Foto: ABW

Fyraftenskoncert

Skt. Nikolai Kirke indbyder til fyraftenskoncert fredag 17. januar 2025, kl. 16:30
Tilhørerne inviteres til en halv times koncert i kirken. Alle er velkomne!

11. januar 2025