Svømmecentret i Sportsbyen skal have nyt gulv
Problemerne med gulvet i svømmecentret i Holbæk Sportsby skal nu løses ved en større reparation. Derfor forventes det, at svømmecentret lukker i seks til ti måneder i 2024, mens problemerne udbedres. Opgaven kommer til at koste mere end 10 millioner kroner, som skal dækkes af Fonden Holbæk Sportsby.