Vinterferie på Holbæk Museum
Tirsdag den 14. og torsdag den 16. februar kl. 10.30-14.30 er der drop-in i det kreative værksted, hvor vi maler på porcelæn og prøver kræfter med traditionelle mønstre, som fx det musselmalede. Det er ren hygge, koncentration og afslapning at male på porcelæn og vi giver vejledning i, hvordan man forvandler en hvid kop eller tallerken til et stykke unika lige til at tage med hjem.