Politirapporten
Politiet fik anmeldelser om, at to unge mænd måske blev truet til at overføre nogle penge til personer, som de mod deres vilje var i selskab med i nogle biler i Holbæk by. Politiet indledte straks en efterforskning og en søgning efter de pågældende biler, som politiet fik lokaliseret kort før kl. 23.00 på Bakkekammen i Holbæk. I bilerne befandt sig de to unge forurettede mænd samt fire mænd i alderen 21-25 år.