I 40 år har bandet Tørfisk, som er fra Thyborøn, turneret rundt i det ganske danske land og så er det værd at nævne, at det er med den samme besætning, som da det hele startede i 81 – altså 1981. Kom og oplev dem d. 10. september 2021 på Sidesporet.

Tørfisk hører til blandt de allerbedste i Danmark til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster. Koncerterne krydres med røverhistorier og underholdning på topplan. Altid med stor spilleglæde, glimt i øjet og en typisk vestjysk charme. De forstår at komme ud over scenekanten og berøre hverdagsemner, som skydes lige fra hoften. Publikum kan aldrig vide sig helt sikre. Måske sidder man lige i skudlinjen – men kvartetten forstår at drille fra scenen på en god og sober måde.

Læs mere og bestil billet her

Foto: ABW