Politirapporten fra 21-08-2023
En mand på en altan havde råbt, spyttet og skræmt en flok skolelever, som gik forbi på Valdemar Sejrsvej i Holbæk. En hundepatrulje var i nærheden og lagde vejen forbi. De så ingen personer på altanerne, men henvendte sig ved lejligheden, hvor manden havde stået. Her traf patruljen en 30-årig mand, som nægtede at lukke dem ind. Manden var opfarende og råbte af politiet, som kortvarigt anholdt manden.