Saml affald i nærmiljøet og tjen penge til foreningskassen
Frivillige foreninger i Holbæk Kommune inviteres til at deltage i opsamling af affald på en rute i by eller natur.
Holbæk Kommune er nemlig igen tilmeldt affaldskonceptet ’Ren Natur’ og har i alt 15 ruter, som frivillige foreninger kan melde sig til i 2024. For opsamlingen får hver forening et beløb til kassen. Formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur Karen Thestrup Clausen ser Ren Natur som et grønt koncept, der dermed styrker foreningerne og den grønne dagsorden i kommunen.