Skvulp giver afspærrede veje omkring havnen i Holbæk
Fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni bliver havneområdet i Holbæk omdannet til en stor havnekulturfestival.
En festival af denne størrelse kommer til at betyde trafikale ændringer.
Fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni bliver havneområdet i Holbæk omdannet til en stor havnekulturfestival.
En festival af denne størrelse kommer til at betyde trafikale ændringer.
Til folketingsvalget tilbage i november 2022 skulle vælgere i valgdistrikt ‘Holbæk Øst’ afgive deres stemme i Seminariehallen. Til søndagens EU-valg er Bjergmarkshallen igen valgsted.
20 lokale foreninger i Holbæk og omegn er blevet udvalgt og modtager i alt 200.000 kroner fra Spar Nord Fonden. Sammen er de inviteret til en festlig overrækkelse og fejring af bankens 200-års jubilæum.
Holbæk var en driftig by i middelalderen og havde et blomstrende handelsliv, der var velsignet af et frugtbart opland og tæt adgang til havet. Byen tiltræk nye borgere, blandt andre også munke fra Sortebrødre ordenen, som etablerede et kloster, der stadig står. På turen rundt i byens krogede pittoreske gader fortæller museets guide historier om de gudfrygtige munke, om borgmestre, der styrede byen, driftige købmænd og om byens borgere, der levede et nøjsomt liv.
Hør også om provinsens bredeste torvegade og de smalle stræder ned mod vandet.
Kundbyvej, Svinninge, Holbæk: Politiet fik en anmeldelse om, at en lastbil havde ramt en hest. En kvinde var kommet gået i vejkanten mens hun trak sin hest på den ene side. På sin anden side havde hun sin datter, der red på sin egen hest. En modkørende lastbil havde kørt så tæt på de to, at datterens hest var blevet urolig og havde slået ud med bagdelen, hvorved den havde ramt den forbikørende lastbil, så både hest og datter væltede ned på jorden. Begge slap dog fra uheldet uden skader. Kvinden havde forinden forsøgt at give tegn til lastbilchaufføren om at han skulle sænke farten, men uden effekt. Lastbilen fortsatte uden at standse.
En 27-årig mand er den 4. juni ved Retten i Holbæk fundet skyldig i drabet på en 57-årig thailandsk kvinde.
Kvinden blev 21. juni 2023 fundet dræbt på en massageklinik i Fårevejle St. Undersøgelser viste, at kvinden var blevet kvalt, og politiets efterforskning førte hurtigt frem til, at den nu 27-årige blev anholdt og sigtet for drabet.
Efter afsløringer af svindel med miljøscreeninger og forurenet jord i dokumentaren Den Sorte Svane har Holbæk Kommune besluttet at tage prøver på to grunde og i et børnehus tæt ved den ene grund. Resultaterne fra børnehuset er nu klar.
Kort fortalt er der ikke fundet PCB i nogen af de i alt 11 prøver, som miljøvagten har taget. Til gengæld er der fundet asbest i jorden i en enkelt prøve. Herudover er der på et ubefæstet areal ved parkeringspladsen udenfor børnehuset fundet en overskridelse af jordkvalitetskriterierne for blandt andet tung olie.
For fire år siden gik Holbæk Kommunes første velfærdsalliance i luften, hvilket blandt andet har ført til flere uddannede fodboldtrænere og 21 procent flere piger og kvinder som spillere. Samlet er der i Holbæk Kommune 4380 medlemmer i klubber under DBU og DBU Sjælland, og det svarer til en medlemsvækst på cirka 10 procent under velfærdsalliancen.
De gode resultater har ført til, at en forlængelse af alliancen blev underskrevet 1. juni. Papirerne blev underskrevet på Jyderup Stadion, hvor fodboldbegivenheden ”Pigeraketten” løb af stablen, og skolens elever fra valgfaget ”Juniortræner” deltog som hjælpeinstruktører.
I det smukke naturlandskab i Odsherred ligger Lammefjorden, kendt for sine optimale forhold til grøntsagsdyrkning på grund af den unikke jordbund, der oprindeligt var dækket af havvand. I Hørve, nordvest for Holbæk, driver Kristoffer Linderoth sit landbrug, Kildegården, hvor han med ustoppelig passion for kvalitet og respekt for Lammefjordens historie dyrker gulerødder og kartofler.
Byportalen Dit Holbæk sender et nyhedsbrev 1-2 gange om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.
Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet ved at sende en mail til redaktionen med emnet “tilmeld nyhedsbrev”.
På bare fem år er Holbæk Padel Klub vokset så meget, at den nu er blandt kommunens største foreninger. Fokus er på fællesskabet og medlemmernes sundhed – blandt andet i form af et samarbejde med Sundhedscentret. Det betyder helt konkret, at sundhedscentret sender borgere til padel i foreningen, og det har været en stor succes.
TV2 har offentliggjort en dokumentar i fem afsnit med navnet den ”Den Sorte Svane”. Dokumentaren afdækker blandt andet svindel med de lovpligtige rapporter om risiko ved bortskaffelse af affald samt ved jordkørsel.
TV2 bringer i den forbindelse to eksempler fra Holbæk Kommune. Det drejer sig om nedrivningen af en tidligere sprogskole på Lundemarksvej i Holbæk og en ulovlig jordpåkørsel. Sidstnævnte nævnes ikke direkte i dokumentaren, men det handler ifølge Holbæk Kommunes oplysninger om en grund med en naturbeskyttet mose i Undløse.
I begge tilfælde vil Holbæk Kommune nu iværksætte undersøgelser af grundene. I tilfældet Lundemarksvej vil Holbæk Kommune desuden tage prøver i børnehaven Villa Kulla. Børnehuset ligger tæt på, og var påvirket af støv i forbindelse med nedrivningen.
Seks ud af ti bilister er ikke klar over, at de kan sætte deres mobil på “Forstyr ikke”, når de kører bil, viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Det kunne ellers give bilisterne færre forstyrrelser og færre klip i kørekortet.
Når man slår funktionen “Forstyr ikke – jeg kører bil” til på sin mobil, så sender mobilen automatisk en sms til den person, der prøver at ringe eller skrive til dig. I den kan der fx stå, at du ikke kan svare lige nu, da du kører bil, men at du vender tilbage, når du holder ind til siden.
Sommeren 2024 byder på en masse lokal musik, teater, udstillinger, film og meget mere. Få overblikket i byportalens kalender.
Klik på Det sker – god fornøjelse.
142 strande kan i 2024 hejse det Blå Flag som bevis på, at her finder du en strand med rent badevand og fokus på bæredygtighed. Derudover uddeler Friluftsrådet det Blå Flag til 14 lystbådehavne, mens 63 strande og søer kan hejse Badepunkt-flaget: naturskønne og særegne badesteder med rent vand og sikkerhed.