Seneste indlæg

Linda P - pressefoto

Masser af teater i Holbæk

Sjællands Teater er klar til at slå dørene op til en spritny sæson med masser af gode oplevelser i Holbæk. Publikum kan glæde sig til teaterforestillinger for både børn, unge og voksne, samt til stand-up med nogle af Danmarks sjoveste komikere.
Den nye sæson skydes i gang (med bue og pil), når der er 10-års jubilæum på Sjællands Teaters sommerfarce i Holbæk Museumsgård: ROBIN HOOD – Langt ude at skyde! Med garanti for et godt grin!
Der er også masser at glæde sig til i resten af sæsonen…

12. juni 2024
Politirapporten fra 2024-06-03

Politirapporten fra 2024-06-03

Personalet i et byggemarked tilbageholdt to mænd fra Litauen, der havde begået butikstyveri i byggemarkedet, hvor de havde stjålet varer for ca. 400 kr. Politiet kom frem til stedet og sigtede de to mænd, der begge er 35 år, for tyveriet. De to blev afhørt til sagen, der blev afgjort med en straksbøde til dem hver.

11. juni 2024
Foto: ABW

Ta’ din hund med i haverne!

Søndag den 16. juni 2024 er det Hundedag i Birkegårdens Haver. Sammen med din allerbedste hundeven kan du nyde de skønne haver. En oplevelse udover det sædvanlige for både to-benede og fire-benede. Husk, at hunden skal være i snor, og du skal selv samle op efter vovsen.

11. juni 2024
Foto: ABW

Drengekor besøger Skt. Nikolai Kirke

Lørdag den 15. juni 2024 kl. 16 kan du opleve Frederiksborg Drengekor i Skt Nikolai Kirke.
På programmet er kormusik af bl.a. Carl Nielsen, Oluf Ring og Knut Nystedt og værker fra den store europæiske kortradition.
Vel mødt til en spændende koncert med smukke toner og mange aldersgrupper. Fri entré!

10. juni 2024
Foto: ABW

Flere unge lader cyklen stå, når de er fulde

Der er blevet længere mellem unge, der kører fuld på cykel. Men der er stadig for mange, der gør det. En aktuel kampagne fra Rådet for Sikker Trafik vil have flere unge til at lade cyklen stå, når promillen er høj. Det bakker Rigshospitalet op om.

8. juni 2024
Klar til SKVULP

Klar til SKVULP

D. 7. og 8. juni 2024 byder SKVULP igen på to fantastiske dage fyldt med kærlighed, sammenhold, lærerige stunder og magiske minder – ALT det SKVULP indebærer, og ALT det vi elsker.
Vi  glæder os!
Se hele programmet her

7. juni 2024
Illustration: Adam O. - Holbæk Teater

ROBIN HOOD – langt ude at skyde!

Onsdag d. 7. august er der premiere på årets sommerfarce i Holbæk Museumsgård: ROBIN HOOD – langt ude at skyde. Det er 10. gang, der opføres sommerfarce i Museumsgården, og traditionen tro kan publikum glæde sig til at opleve en klassisk fortælling taget under kærlig behandling – med garanti for et godt grin!
Kan Robin redde kronen og samtidig vinde Lady Marians kærlighed? Ja, selvfølgelig kan han det… men hvordan? Vi er alle spændte som flitsbuer!

7. juni 2024
Foto: ABW

Skvulp giver afspærrede veje omkring havnen i Holbæk

Fredag den 7. juni og lørdag den 8. juni bliver havneområdet i Holbæk omdannet til en stor havnekulturfestival.
En festival af denne størrelse kommer til at betyde trafikale ændringer.

7. juni 2024
Foto: ABW

Bjergmarkshallen er igen valgsted

Til folketingsvalget tilbage i november 2022 skulle vælgere i valgdistrikt ‘Holbæk Øst’ afgive deres stemme i Seminariehallen. Til søndagens EU-valg er Bjergmarkshallen igen valgsted.

7. juni 2024
Pressefoto

20 foreninger i Holbæk-området får støtte af Spar Nord Fonden

20 lokale foreninger i Holbæk og omegn er blevet udvalgt og modtager i alt 200.000 kroner fra Spar Nord Fonden. Sammen er de inviteret til en festlig overrækkelse og fejring af bankens 200-års jubilæum.

7. juni 2024
Holbæk i middelalderen - byvandring med Holbæk Museum

Holbæk i middelalderen – byvandring med Holbæk Museum

Holbæk var en driftig by i middelalderen og havde et blomstrende handelsliv, der var velsignet af et frugtbart opland og tæt adgang til havet. Byen tiltræk nye borgere, blandt andre også munke fra Sortebrødre ordenen, som etablerede et kloster, der stadig står. På turen rundt i byens krogede pittoreske gader fortæller museets guide historier om de gudfrygtige munke, om borgmestre, der styrede byen, driftige købmænd og om byens borgere, der levede et nøjsomt liv.
Hør også om provinsens bredeste torvegade og de smalle stræder ned mod vandet.

6. juni 2024
Politirapporten fra 2024-05-28

Politirapporten fra 2024-05-28

Kundbyvej, Svinninge, Holbæk: Politiet fik en anmeldelse om, at en lastbil havde ramt en hest. En kvinde var kommet gået i vejkanten mens hun trak sin hest på den ene side. På sin anden side havde hun sin datter, der red på sin egen hest. En modkørende lastbil havde kørt så tæt på de to, at datterens hest var blevet urolig og havde slået ud med bagdelen, hvorved den havde ramt den forbikørende lastbil, så både hest og datter væltede ned på jorden. Begge slap dog fra uheldet uden skader. Kvinden havde forinden forsøgt at give tegn til lastbilchaufføren om at han skulle sænke farten, men uden effekt. Lastbilen fortsatte uden at standse.

6. juni 2024
Foto: ABW

Dømt for drab på massageklinik

En 27-årig mand er den 4. juni ved Retten i Holbæk fundet skyldig i drabet på en 57-årig thailandsk kvinde.
Kvinden blev 21. juni 2023 fundet dræbt på en massageklinik i Fårevejle St. Undersøgelser viste, at kvinden var blevet kvalt, og politiets efterforskning førte hurtigt frem til, at den nu 27-årige blev anholdt og sigtet for drabet.

5. juni 2024
Foto: ABW

Prøveresultater fra børnehus klar

Efter afsløringer af svindel med miljøscreeninger og forurenet jord i dokumentaren Den Sorte Svane har Holbæk Kommune besluttet at tage prøver på to grunde og i et børnehus tæt ved den ene grund. Resultaterne fra børnehuset er nu klar.
Kort fortalt er der ikke fundet PCB i nogen af de i alt 11 prøver, som miljøvagten har taget. Til gengæld er der fundet asbest i jorden i en enkelt prøve. Herudover er der på et ubefæstet areal ved parkeringspladsen udenfor børnehuset fundet en overskridelse af jordkvalitetskriterierne for blandt andet tung olie.

4. juni 2024
Velfærdsalliance fortsætter i Holbæk kommune

Velfærdsalliance fortsætter i Holbæk kommune

For fire år siden gik Holbæk Kommunes første velfærdsalliance i luften, hvilket blandt andet har ført til flere uddannede fodboldtrænere og 21 procent flere piger og kvinder som spillere. Samlet er der i Holbæk Kommune 4380 medlemmer i klubber under DBU og DBU Sjælland, og det svarer til en medlemsvækst på cirka 10 procent under velfærdsalliancen.
De gode resultater har ført til, at en forlængelse af alliancen blev underskrevet 1. juni. Papirerne blev underskrevet på Jyderup Stadion, hvor fodboldbegivenheden ”Pigeraketten” løb af stablen, og skolens elever fra valgfaget ”Juniortræner” deltog som hjælpeinstruktører.

3. juni 2024