Det skorter hverken på selvtillid eller punchlines, når Tobias Dybvad optræder hos Sjællands Teater med ikke bare sit nyeste, men absolut bedste onemandshow.

Selvsikkerheden er uomtvistelig. Det samme er en bevidst, besk satire fra Tobias Dybvad, der netop nu er på landsturné med comedyshowet, han med slet skjult ydmyghed har valgt at give titlen MIT BEDSTE ONEMANSHOW.

Ifølge Tobias Dybdal er den selvsikre titel helt bevidst ment som en satirisk kommentar til hans kolleger. Til alle komikere – og for den sags skyld musikere – som i tide og utide annoncerer deres endegyldige afskedsshow, hvorefter de så efterfølgende tager på endnu en ny turné. Og endnu en derefter.

Katten i sækken?

Det har inspireret Tobias Dybvad til ganske ublu at love, at når han besøger Sjællands Teater torsdag 23. april 2026 på Holbæk Teater og torsdag 30. april 2026 på Slagelse Teater – begge steder klokken 18.00 – så indtager han scenen med sit absolut bedste onemanshow nogensinde!

– Men for at ingen føler, at de køber katten i sækken, er jeg nødt til at sige, at jeg ikke kan afvise, at jeg laver et ENDNU bedre show i 2030. Men altså, tør du vente så længe? Måske topper jeg nu. Vi ved det ikke, siger Tobias Dybvad.

Til gengæld tør han godt love allerede nu, at publikum til MIT BEDSTE ONEMANSHOW skal være forberedt på en aften fuld af latterkramper, for hans mission er at få alle til at skraldgrine med en show pakket med punchlines.

MIT BEDSTE ONEMANSHOW følger i kølvandet på Tobias Dybvad populære shows SJOV MAND, KLAM PERSONLIGHED og ER DET IKKE DIG FRA DYBVAD?, der begge sikrede ham en nominering som årets komiker ved Zulu Comedy Galla, samt FASSER PARTNER og senest LEVEMAND, som Tobias Dybvad turnerede med i 2022.

Fakta om comedyshowet MIT BEDSTE ONEMANSHOW med TOBIAS DYBVAD

SPILLER
Torsdag den 23. april 2026 kl. 18.00 på HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Torsdag den 30. april 2026 kl. 18.00 på SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9. 4200 Slagelse

PRIS
Alle kategorier og aldergrupper: 310 kr.

VARIGHED
75 min. – ingen pause

Læs mere på www.sjaellandsteater.dk

Pressefoto