Husk nu på, at Storebæltsbroen og E20 er spærret lørdag den 2. juli
Trafikken i store dele af landet bliver påvirket, når de tre første etaper af Tour de France bliver kørt i Danmark i begyndelsen af juli måned. Det er især spærringen af Storebæltsbroen fra kl. 13.00 til 18.00 lørdag den 2. juli – Tourens anden etape, hvor broen lukker for trafikanter i begge retninger på en af årets største rejsedage, der kan få særdeles stor betydning for mange rejsende.