Holbæk Kommune får midler til genopretning af åmose
Genopretningen af mosearealer kan give en klimagevinst, fordi det mindsker udslip af CO2 til atmosfæren markant.
Store Åmose midt mellem Holbæk, Sorø og Kalundborg er med sine 3-4.000 hektar Østdanmarks største moseområde. Genopretning af mosen har været på tale i årtier, og de første skridt er taget. Endnu et bliver taget, da Holbæk Kommune har fået tilsagn fra Miljøstyrelsen om finansiering af forundersøgelse under klima-lavbundsordningen.