Begivenheder

Seneste indlæg

Foto: JTL

Socialt samvær på TV2østløbet

Efter løbet inviterer Gigtforeningens Vestsjællandskreds på sandwich og sodavand samt socialt hygge – håber vejret holder, så bliver det på græsplænen foran biografen – husk tæppe eller lignende.

30. april 2024
Birkegårdens Haver er åbnet

Birkegårdens Haver er åbnet

Birkegårdens Haver bød lørdag den 27. april 2024 hjerteligt velkommen til en ny sæson.
Merry har givet den max gas på indkøb af bl.a. stauder, træer og andre planter. Kirsebær- og magnolietræerne, påske- og pinselinjer, tulipaner meget andet blomstrer. 
Børnene kan godt begynde at glæde sig, allerede torsdag og fredag den 9. og 10. maj, kan de komme til de første Børnedage.

30. april 2024
Politirapporten fra 2024-04-22

Politirapporten fra 2024-04-22

På Strandstræde kom der en anmeldelse fra en opmærksom borger, der havde stået på sin altan og set, at tre mænd forsøgte at begå indbrud i en kommunal bygning. Anmelderen kunne desuden oplyse, at mændene kort efter forlod stedet med uforrettet sag. Det lykkedes politiet at få standset de tre mænds bil på Roskildevej. I bilen blev fundet diverse effekter, som kunne indikere, at mændene var ude rov. De anholdte er tre svenske mænd på hhv. 20, 21 og 19 år. Det vil mandag blive vurderet, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

30. april 2024
Nyt hos Fru Olsen

Nyt hos Fru Olsen

Den bedste børste er nu kommet i nye farver hos Fru Olsen.
Salonen i Jyderup klipper både herrer, damer og børn. Uanset hvem du er, kan du være sikker på at blive lyttet til, så du og dit hår får lige præcis den behandling, der er brug for.

30. april 2024
Den årlige test af varslingskanalerne

Den årlige test af varslingskanalerne

Den første onsdag i maj kl. 12 tester Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet S!RENEN og de fysiske varslingssirener.
S!RENEN testes for at sikre, at folk kender til systemet og er trygge ved det. De fysiske varslingssirener testes for at huske folk på, hvordan de lyder, og hvad de betyder.

30. april 2024
Pressefoto

Børnedage i Birkegårdens Haver

Torsdag 9. maj 2024 – fredag 10. maj 2024 er der igen skønne Børnedage i Birkegårdens Haver. Det er tid til familieskattejagt i haverne, til at fodre guldfiskene i den store sø i den Engelske have og ride på æsel. Du kan være med til at slå pinata’en ned og fylde lommerne med dejlig slik, du kan også spinde det populære lykkehjul og prøve ram-og-vind hvor du kan vinde et stykke slik. Hvis det ikke regner, slipper de deres ATV’er løs ude på marken – og så er der, som altid, de 4 legeområder, og alle de søde dyr I kan snakke med.

28. april 2024
Foto: ABW

Antallet af indbrud stiger igen – men ikke i Region Sjælland

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der sammenlignet med sidste år er sket en stigning i antal anmeldte indbrud i årets første kvartal på 5 pct.
Ser vi alene på Region Sjælland, ser udviklingen imidlertid anderledes positiv ud – i hvert fald i flere kommuner. Greve, Guldborgsund, Kalundborg, Køge, Odsherred, Ringsted, Roskilde og Solrød tegner sig for store procentvise fald, mens udviklingen i Slagelse, Vordingborg og på Stevns desværre er gået den forkerte vej. Samlet set er der i årets første kvartal sket et fald i antal anmeldte indbrud i Region Sjælland på 30 pct. sammenlignet med sidste år, men lokalt er der altså store forskelle.

27. april 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune markerer Danmarks befrielse

“I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.”
Den 4. maj 1945 blev Danmark befriet, og Anden Verdenskrig sluttede således for de fleste danskeres vedkommende. I Holbæk Kommune markeres befrielsesdagen i Sankt Nikolai Kirke.

26. april 2024
Lagkagehuset i Holbæk lancerer konfirmationskager til årets fejringer

Lagkagehuset i Holbæk lancerer konfirmationskager til årets fejringer

Med foråret følger konfirmationssæsonen, hvor mange glade, unge mennesker træder ind i de voksnes rækker og fejrer med fest, familie og venner. Som noget nyt lancerer Lagkagehuset i Holbæk i år en særlig konfirmationskage, der er lavet på en karamelliseret hasselnøddebund, ligesom den man allerede kender fra Christianshavnertærten, en frisk rabarberkompot og sød jordbærmousse lagt i lag med lyse lagkagebunde.

25. april 2024
Pressefoto

96 projekter skal give naturoplevelser i mørket

Friluftsrådet har givet tilskud til 96 projekter fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, som skal være med til at vise befolkningen de mange gode natur- og friluftsoplevelser, man kan få, når mørket er faldet på. Der er i alt uddelt 2 mio. kr. under puljen ‘Nat i Naturen – naturoplevelser i mørket’.
Danmarks Naturfredningsforening, Holbæk, har fået tilskud til tre åbne arrangementer med formidling om flagermus og gåture i mørket.

25. april 2024
Foto: ABW

Taler I om døden?

”Folk fortæller ofte om deres tanker og ønsker for den sidste rejse, men når vi så spørger om de har skrevet det ned eller talt med den nærmeste familie om det, er svaret ofte nej,” siger Lars Bindesbøll Jakobsen.
Derfor anbefaler han, at man i god tid tager et møde med bedemanden om det sidste farvel. Her kan det hele blive noteret, så de pårørende ved præcis hvad de skal gøre.
”Vi lever i et samfund, hvor vi planlægger stort set alt, så at planlægge sin egen bisættelse/begravelse, giver ro til at leve livet,” tilføjer Lars.

25. april 2024
Foto: ABW

Holbæk Bigband og Pino spiller Ray Charles

Kan du huske mega-hittet hit the road Jack? Nummeret blev Ray Charles signatursang, efter han indspillede det helt tilbage i 1961.
Fredag den 17. maj kl. 19.30 spiller Holbæk Bigband og Pino Ray Charles for fuld udblæsning i Kulturhuset No1. Kom til en forrygende swingende musikalsk
oplevelse og hør spændende fortolkninger af Ray Charles’ fantastiske musik.

24. april 2024
Politirapporten fra 2024-04-15

Politirapporten fra 2024-04-15

En patrulje lokalbetjente observerede en modkørende personbil, som netop var kørt af ved afkørsel 19 på Holbækmotorvejens. Bilen trak ved synet at politibilen over i modsatte vejbane, så patruljen måtte foretage en nødopbremsning og undvigemanøvre for ikke at blive påkørt. Patruljen vendte om og satte efter personbilen, der satte farten op og kørte over for rødt i krydset ved Valdemar Sejrsvej. Efter cirka fire kilometers kørsel på rute 21 mod vest, blev køretøjet bragt til standsning. Den 38-årige mand fra Højby, der var fører af bilen, havde tre køkkenknive samt et boldtræ liggende ved passagersædet, som han forklarede, at han havde med sig for at kunne forsvare sig i tilfælde af overfald. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven, våbenloven og flere grove færdselsovertrædelser. De ulovlig våben blev beslaglagt, og han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen senere.

24. april 2024
Vejarbejdere på Sjælland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Vejarbejdere på Sjælland kæmper stadig med aggressive bilister og al for høj fart

Vejarbejderne på Sjælland lever stadig med biler, der suser forbi i al for høj fart, og antallet af ulykker ved vejarbejder er stigende på landsplan. Derfor går Asfaltindustrien og 3F igen i luften med en kampagne, der skal sætte fokus på vejarbejde og skabe bedre trafikvaner. Danskerne vil blive mødt med budskabet “Pas på den jeg elsker” ved vejarbejder i hele landet.

24. april 2024
EDC Poul Erik Bech vil over en femårig periode donere 6 mio. kr. til Danske Folkehjælps projekt Skolestartshjælp, der hjælper børn fra økonomisk udfordrede familier med at få en skolestart på lige fod med deres klassekammerater. Foto: EDC Poul Erik Bech Fonden.

Skolestarthjælp fra Dansk Folkehjælp kan søges frem til 30. april

Over en femårig periode har EDC Poul Erik Bech Fonden valgt at donere 6 mio. kr. til Dansk Folkehjælps projekt Skolestartshjælp. Projektets formål er at gøre en forskel for børn fra økonomisk udfordrede børnefamilier, ved at give dem en god start på deres uddannelsesforløb. Skolestartshjælp kan i år søges i perioden fra 1.-30. april 2024.

24. april 2024