Fastelavnsfesten bliver anderledes i år. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den rykker udendørs for at mindske smitterisikoen. Men selvom alt ikke er, som det plejer, lægger mange familier fortsat meget arbejde i at finde den rette udklædning. Og her vinder farvede kontaktlinser frem med forskellige figurer og mønstre som en del af udklædningen. Men risikoen for at få øjenskader og infektioner er stor, hvis man køber kontaktlinser online og ikke får en medfølgende instruktion.

– Interessen for farvede kontaktlinser op til festlighøjtider er steget markant de senere år. Vi kan se, at flere og flere webshops tilbyder farvede linser, men de er tit af dårlig kvalitet og kan i værste fald give infektioner i øjet. Derfor vil jeg på det kraftigste advare om at købe udklædnings-linser online, fortæller Pernille Lindhardt Steiness, der er klinisk fagspecialist hos Louis Nielsen.

Instruktion og hygiejne halter

De farvede kontaktlinser sælges primært i online butikker uden nogen form for instruktion. Men ifølge Louis Nielsen bør de farvede linser slet ikke sælges uden en grundig instruktion. Pernille Lindhardt Mikkelsen understreger, at det er vigtigt med den rigtige teknik og en god hygiejne for at undgå sår, infektioner eller øvrige skader på øjet, når man påfører linser. Har man ikke styr på hygiejnen, er der stor risiko for, at sår kan blive inficerede, og det kan i værste fald give permanent ardannelse på hornhinden.

– Udklædnings-kontaktlinser er lavet som one size. Derfor er de ikke tilpassset det enkelte barn eller voksen. Det øger risikoen markant for at få ridser og andre skader på øjet. Derudover er det problematisk, at flere af forhandlerne ikke informerer om, at man bør kontake en optiker for, at få den rette vejledning i, hvordan man skal bruge kontaktliserne, fortæller Pernille Lindhardt Steiness.

– Vi ved, at mange af de voksne, der bruger kontaktlinser hver dag, har svært ved den korrekte hygiejne, så det giver sig selv, at børn og unge, der ifører sig kontaktlinser for første gang, ikke har den nødvendige viden, og det kan få alvorlige konsekvenser, forklarer Pernille Lindhardt Steiness.

Fem tips – sådan håndterer du dine kontaktlinser

Ifølge Pernille Lindhardt Steiness er der en række ting, som du selv kan gøre for at forebygge skader på øjnene i forbindelse med brug af farvede kontaktlinser til fastelavn.

1. Kontakt din optiker for korrekt brug, hvis du har købt kontaktlinser i en kostumebutik eller online, som ikke indeholder en brugsanvisning
2. Skyl aldrig dine kontaktlinser i postevand, men brug i stedet kontaktlinsevæske
3. Vask altid hænder med sæbe, inden du påfører og fjerner kontaktlinserne
4. Sov aldrig med dine kontaktlinser, medmindre du bruger døgnlinser
5. Del aldrig dine kontaktlinser med andre.

Du kan læse mere om kontaktlinser og få tips og tricks på www.louisnielsen.dk/kontaktlinser.

Selvom store dele af detail- og serviceerhvervene er lukket ned, gælder det ikke for optikerbranchen, som i kraft af deres status som sundhedsudbyder fortsat er åbne. Louis Nielsen Holbæk opfordrer derfor til, at man fortsat prioriterer øjensundheden og besøger optikeren. Med regelmæssige synstest kan du holde et skarpt øje med både dit eget og dit barns syn og sætte ind, hvis synet ændrer sig, og et behov for briller opstår.

Pressefoto