Tal fra Danmarks Statistik afslører, at antallet af nytilkomne børn i Holbæk Kommune er det højeste i over fem år. En udvikling, der begejstrer netportal, som henvender sig til nybagte forældre.
I 2015 sendte DR tv-programmet ”Knald for Danmark” med henblik på at ruske op i danskerne, så de fik endnu flere børn.
Tal viste nemlig på daværende tidspunkt, at hvis vi – altså Danmark – skulle opretholde befolkningens nuværende størrelse, så skulle vi få flere børn. Helt præcist skulle danske par i gennemsnit få 2,1 børn mod de 1,7 børn, som tallet på landsplan lå på tilbage i 2015.

Noget tyder på, at folk i Holbæk Kommune så med den aften, for antallet af fødsler steg allerede i 2016, og efter et lille dyk i 2017 blev 2018 et år, hvor der var ekstremt travlt på fødselsgangene. Antallet af fødsler i dette år blev nemlig det højeste i over fem år.
Helt præcist blev der, ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, født 660 børn i Holbæk Kommune i 2018, hvilket er hele 89 flere end i 2014, som er det år, der er indehaver af bundrekorden i de seneste syv år.
Herunder følger et søjlediagram, der visualiserer udviklingen i antallet af fødsler i Holbæk Kommune i en periode på syv år.

Netportal jubler over Holbæk
Hos netportalen babyhelp.dk, hvor de besøgende kan blive klædt på til de mange udfordringer, man møder som kommende samt nybagt forælder, jubler man over udviklingen i Holbæk Kommune.
”Vores levebrød er nybagte samt kommende forældre. Derfor varmer det naturligvis vores hjerter at se, at viriliteten er så god i Holbæk, som den tilsyneladende er,” udtaler Casper Ellam Schou, hvorefter hans makker Jesper Nørskov Jensen med et smil overtager:
”Ja, det er virkelig fedt. Dog ejer vi også en anden portal, hvorfra vi sælger kondomer, og noget tyder på, at vores kundegruppe for den slags ikke lige befinder sig i Holbæk, men hvad fanden. Man jo ikke få det hele.”