Begivenheder

Seneste indlæg

Foto: JTL

Ny vision for erhvervsområdet skal skabe lokale arbejdspladser

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny, ambitiøs vision for erhvervsudviklingen i Holbæk Kommune, der sigter mod at skabe jobvækst i takt med den forventede tilflytning. Målet er, at erhvervslivet i Holbæk Kommune skal have skabt lige så mange nye arbejdspladser i 2035, som der er kommet nye borgere til kommunen.

21. november 2024
Foto: Holbæk Ost og Tapas

Lækre nytårstapas

Nytår skal fejres, og Holbæk Ost og Tapas har den perfekte anretning til dig og dine gæster. Med denne tapas, får du lidt ekstra luksus på alle råvarerne, så du kan gå ind i det nye år med bravur!

21. november 2024
Politirapporten fra 2024-11-11

Politirapporten fra 2024-11-11

En 84-årig mand kontaktede politiet for at fortælle, at han var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra bankens sikkerhedsafdeling. Manden havde fortalt, at den ældre herres penge var ved at blive hæve et sted i udlandet. Men den 84-årige anede heldigvis uråd og gennemskuede svindleren. Det glæder vi os over og håber at andre også husker at lægge på, hvis de bliver kontaktet af personer, de ikke kender.

20. november 2024
Foto: ABW

NSK anholder to personer i kokainsag fra Sejerøbugten

NSK har tirsdag foretaget anholdelse af to mænd. Mændene er sigtet for i fællesskab med flere medgerningsmænd at have forestået indsmugling af 818 kilo kokain, der i marts blev dumpet i havet og drev i land i Sejerøbugten.
De to mænd blev anholdt i Storkøbenhavn tirsdag. Mændene er hhv. 27 og 60 år.

20. november 2024
Foto: ABW

Tre personer anholdt for drab i Holbæk

Midt- og Vestsjællands Politi fik tirsdag aften melding om, at en mand var stukket med kniv på Blytækkervej i Holbæk. Politiet fandt på stedet en mand, som var ramt af knivstik. Manden var på det tidspunkt hårdt kvæstet af sine skader og afgik kort efter ved døden. Han er ikke endeligt identificeret.

20. november 2024
Det sidste vikingeskib?

Det sidste vikingeskib?

Med en flot donation på kr. 975.000 fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er Museum Vestsjælland klar til at formidle maritim verdensarv.
Fra og med februar 2025 bliver det muligt at se et helt unikt fund på Holbæk Museum. Båden, der blev fundet ved Gislinge nær Holbæk, har ikke tidligere været udstillet.
Donationen fra A.P. Møller Fonden gør det muligt at udstille og formidle båden, håndværket og historien omkring en af verdens bedst bevarede klinkbyggede både fra overgangen mellem vikingetid og middelalder.

19. november 2024
Julemarked på Holbæk Museum

Julemarked på Holbæk Museum

Atter i år inviterer museet på julestemning. Holbæk byorkester spiller kendte og elskede julemelodier i den hyggelige museumsgård. Indendøre læser Holbæk Dramacollege julehistorier op, og som altid er der et festligt bankospil i samarbejde mellem museet og Holbæk Teaters egen Brian Kristensen. Man kan mæske sig i gløgg, æbleskiver og knas, besøge madammerne i kramboden og blive fristet i de spændende boder, der bugner med gaveideer og lækkerier.

19. november 2024
Social- og Sundhedsassistenter dimitterede fra ZBC Holbæk med manér

Social- og Sundhedsassistenter dimitterede fra ZBC Holbæk med manér

I fredags blev de 19 nyklæggede Social- og Sundhedsassistenter fra januar 2022-holdet fejret til deres dimission på ZBC Holbæk.
Dimissionen fandt først sted kl. 13.00, men allerede i timerne inden seancen, mødte gæster op for at sikre sig de gode pladser til festdagen. Programmet bød blandt andet på taler fra FOA og ZBC, fællessang og masser af klapsalver, da eleverne en efter en blev kaldt op for at modtage deres uddannelsesbevis.

19. november 2024
Foto: ABW

Juleklip og kransebinding

Skt. Nikolai Sognehus inviterer til grønt juleværksted, hvor der er mulighed for at binde adventskranse og lave juledekorationer.
Det sker torsdag 28. november 2024, kl. 15:30.
De serverer gløgg, varm kakao og æbleskiver.

19. november 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune kåret som årets højdespringer i skoletrafiktest

Holbæk Kommune har opnået titlen som årets højdespringer i Rådet for Sikker Trafiks “Kommunernes Skoletrafiktest 2024”. Kommunen har mere end fordoblet sin score fra 264 point i 2023 til 521 point i 2024. Dermed er Holbæk Kommune rykket fra mørkegul til lysegul kategori, hvilket er en markant fremgang på blot ét år.
”Det er et godt skulderklap at få for vores målrettede arbejde med at forbedre trafikundervisningen på alle kommunens skoler. Vi ved, hvor vigtigt det er at give vores børn og unge de rette redskaber til at færdes sikkert i trafikken. Vi har haft et tæt samarbejde med skolerne om at sikre, at elever på alle trin får den nødvendige viden om trafiksikkerhed,” fortæller Jarl Falk Sabroe, der er formand for Udvalget for Børn og Skole.

18. november 2024
Foto: ABW

Fællessang og fyraftensøl med Hans Engell

Vi mødes igen til fællessang og fyraftensøl i Skt. Nikolai kirke fredag 22. november 2024, kl. 17. Ugens gæst og sangvært er tidligere minister (K) og nu politisk kommentator Hans Engell.

16. november 2024
Udover Jyderup Rulleskøjteklub støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber og foreninger i hele landet. Foto: Jyderup Rulleskøjteklub

Jyderup Rulleskøjteklub indgår samarbejde med OK

Jyderup Rulleskøjteklub har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK, der skal bidrage til at realisere klubbens drømme.
Det nye samarbejde glæder Catharina Schmidt, der er formand for klubben.
“Sponsoraftalen med OK giver os mulighed for at investere i vores medlemmer. Vi drømmer om nye klubdragter og flere rulleskøjter. Midlerne kan også bruges til vores årlige træningstur til Berlin. Vi håber, at familie, venner og lokale i området har lyst til at bakke op om klubbens vigtige arbejde med børn og unge,” siger Catharina Schmidt.

15. november 2024
Foto: Svinninge Garn

En anderledes adventskalender

Svinninge Garn meddeler, at nisserne så småt begyndt at røre på sig. Deres adventskalender er en social kalender, som er bygget op omkring historien om Svinningenisserne. Det er Lisa selv, der har fundet på historierne, hvor der vil komme et nyt afsnit hver søndag i advent. I disse historier vil nisser komme ud for forskellige udfordringer, hvor de vil få hjælp med gode og sjove ideer.
Hver uges projekter må meget gerne deles på deres facebookside. Fordelen ved at dele er, at det er hyggeligt og sjovt at se, hvad vi hver især har fundet på i ugens løb og derudover er der ekstra præmier at vinde for dem, der har delt billeder. Der er dog også mulighed for at vinde præmier, selvom du ikke deler på Facebook.

14. november 2024
Politirapporten fra 2024-11-04

Politirapporten fra 2024-11-04

En 26-årig mand fra Holbæk blev lørdag varetægtsfængslet i en sag om hjemmerøveri og flere indbrud. Politiet fik fredag formiddag anmeldelse om et indbrud på Sandbyvej, hvor en beboer havde mødt indbrudstyven i entreen, hvorefter tyven stak af. Han var kommet ind i huset ved at knuse en rude i en terrassedør.
En hundepatrulje satte kursen til Gislinge, hvor de mødte en mand, der passede på signalementet, som kom gående på Byvej med en taske, som viste sig at være fuld af tyvekoster. Den 26-årige mand blev anholdt og sigtet for indbrud.

13. november 2024
Pressefoto

Jobtilbud til udenlandske læger og sygeplejersker

På Holbæk Sygehus har man i mange år haft udenlandske læger i evalueringsansættelser, men er meget glade for, at der nu er økonomi og dermed mulighed for at give dem et mere struktureret uddannelsesforløb.
– Udenlandske læger i evalueringsansættelser er den gruppe, som har mest brug for vejledning, supervision og evaluering fra erfarne læger, siger konstitueret sygehusdirektør Dan Brun Petersen, Holbæk Sygehus.

13. november 2024