Vaccinationscentret i Holbæk Sportsby er flyttet til Rebslagervej 15 i Holbæk, meddeler Holbæk Kommune.
Du kan fortsat blive vaccineret uden at have bestilt tid. Så det er bare at møde op i åbningstiden for drop in, der alle dage er kl. 12.00-20.00. Og ellers kan du også bestille tid på www.vacciner.dk, hvor du kan booke en tid i tidsrummet kl. 8.00-20.00.
Lukning af kvikteststeder
Styrelsen for Forsyningssikkerhed justerer kapaciteten for kviktest ned, da efterspørgslen falder i takt med, at en stor del af befolkningen er blevet “færdigvaccineret”.
For Holbæk Kommune betyder det, at kvikteststedet i Orø Hallen på Orø og på Musikhus Elværket i Holbæk har sidste åbningsdag mandag d. 30. august.
Herefter vil det således være muligt at få en kviktest i Tølløse Hallen (åbent alle dage kl. 9-19) og en PCR-test på Rebslagervej 15 i Holbæk (åbent man-fre kl. 7.30-20.15 og i weekenden kl. 8.45-16.15).
Det er ikke nødvendigt at bestille tid til test.
Du kan læse mere her www.regionsjaelland.dk og finde kort over teststeder på www.coronasmitte.dk