Oplev UNDER MÆLKEVEJEN – en forestilling inspireret af unges egne tanker og drømme

Sjællands Teaters forestilling UNDER MÆLKEVEJEN kan opleves på Teatret Fair Play i Holbæk d. 30. nov-2. december. Forestillingen havde premiere i forbindelse med FAIR PLAYs 50-års jubilæum og handler om unge mennesker og deres inderste tanker og drømme. Forestillingen spiller også på turné.

UNDER MÆLKEVEJEN er en nyskrevet en forestilling om at turde leve drømmene ud – inspireret af nutidens unge mennesker og deres tanker og historier.

I ”byen ved fjorden” møder vi de unge mennesker, og vi oplever deres hemmelige drømme, håb, bekymringer, længsler, frygt og lidenskab.

Inspireret af Dylan Thomas’ poetiske mesterværk ’Under Milk Wood’ får vi lov til at lytte ved døren til sindet hos et mylder af mennesker, der i virkeligheden nok er fuldstændig ligesom os selv. På én og samme tid hyldes hverdagens trummerum, ungdommens længsler og livets magi.

UNDER MÆLKEVEJEN er en forestilling til unge (og voksne) om det at turde leve drømmene ud. Også de drømme, man skal finde mod til at stå ved.

Udover at handle om de unges drømme, tager forestillingen også fat på emner som angst, selvskade, klimakrise, ensomhed, sammenhold, livets skrøbelighed og søgen efter fællesskab.

Læs mere på www.sjællandsteater.dk

 

Fakta om forestillingen:

UNDER MÆLKEVEJEN

Produceret af Sjællands Teater i efteråret 2022

Alder: For unge og voksne fra 14 år og op

Varighed: 70 minutter, ingen pause

Forestillingen spiller på Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Torsdag d. 30. nov. kl. 10.00

Fredag d. 1. dec. kl. 10.00

Lørdag d. 2. dec. kl. 13.00

Billetter koster fra 65-135 kr. og købes via sjællandsteater.dk

Skoler kan købe billetter for kun 40 kr. pr. stk. – ring på tlf. 59 59 59 88

Turné i hele landet fra d. 2. november til d. 8. december

Medvirkende: Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, Maria la Cour, Aske Hass Thorsen og Joachim Bach Rosendal

Manuskript: Jesper B. Karlsen

Inspiration: Unge på Holbæk Drama College

Instruktion: Robert Parr

Scenografi og kostumer: Stine Martinsen

Koreografi: Esa Alanne

Komponist: Sven Dam Meinild

Lyddesign: Jakob Pørtner

Lysdesign: Oskar Sass og Esben Knigge

Værksted: Jakob Ebbe, Lucas de Azevedo, Simon Polli og Sonny Oeftiger

Skræddersal: Helle Birkholm

Stor tak til: Lara Emilie Blicher Kromann

Plakat: Asako Kido Parr

Fotos: Karoline Lieberkind

Læringsmateriale: Marlene Rohde Søndergaard

Turné: Sjællands Teater Fair Play