Fra den 7. september til den 9. oktober 2026 kan alle interesserede opleve vandreudstillingen “Hold kæft og lyt” på HUSC – Holbæk Uddannelses- og Studiecenter.

Udstillingen sætter fokus på, hvordan vi som voksne reelt lytter til børn og unge i udsatte positioner. Den er skabt af Danmarks Forsorgsmuseum i samarbejde med seks anbragte børn fra Svendborg Kommune samt Svendborg Kommune, De Anbragtes Vilkår og SUS – Socialt Udviklingscenter.

Udstillingen kan besøges på hverdage i hele perioden, og mandag den 7. september markeres åbningen med et særligt arrangement.

Officiel åbning med oplæg og paneldebat

Den officielle åbning finder sted mandag den 7. september kl. 12.00-14.00.

Programmet byder blandt andet på velkomst, oplæg om inddragelse af børn og unge, paneldebat samt en præsentation af udstillingen og et historisk blik på inddragelse i anbringelser.

Praktiske oplysninger

Periode: 7. september til 9. oktober 2026
Åbningstid: Mandag-fredag kl. 12.00-17.00
HUSC – Holbæk Uddannelses- og Studiecenter, G-bygningen, Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk

Dato: 07-09-2026 
Sted: HUSC

Del gerne dette