Det er ved at være sidste chance, hvis du endnu ikke har været forbi Æglageret og se kunstudstillingen med den islandske maler SOSSA Björnsdottir. Udstillingen har kunnet opleves fra den 21. november 2015, og lukker igen den 20. december.
SOSSA Björnsdottir er udannet fra Icelandic College of Art i Reykjavik og har efterfølgende videreudannet sig på Skolen for Brugskunst i København og taget en mastergrad i Boston på The Museum of Fine Arts. Nu arbejder hun både i Island og Danmark på forskellige atelier.
Selvom SOSSA er født og opvokset i Island, bærer hendes kunst ikke direkte præg af at være nordisk. I sine farvevalg er hun for eksempel inspireret af fransk impressionisme. Hendes billedsprog er meget personligt, og hun maler ofte kvindelige attituder, hvor motivet drejer sig om mimik og kropssprog.
/Stine Amanda