På tirsdag den 6. maj 2025 markeres Strokedagen igen i Danmark
Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark
En ud af fem danskere over 25 år rammes af et stroke (blodprop og blødning i hjernen) på et tidspunkt i livet, og sygdommen er den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap, og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.
Strokedagen er derfor en anledning til at gøre danskerne opmærksomme på, at det er vigtigt at kende symptomerne på stroke og ringe 1-1-2 med det samme, ligesom det er vigtigt at vide, hvordan man selv kan medvirke til at forebygge stroke, samt hvilken hjælp man kan få, hvis man rammes af stroke eller er pårørende til en strokeramt.
Arrangementer rundt omkring i landet
På dagen er der arrangementer flere steder i landet, hvor man bl.a. kan få målt blodtryk og lære om symptomerne på stroke. I kan se listen med alle arrangementerne her (listen bliver løbende opdateret).
På dagen vil de førende eksperter inden for stroke i Danmark også være tilgængelige. De kan bl.a. fortælle, hvad der sker i hjernen ved et stroke, hvordan det går med strokebehandlingen i Danmark, og hvordan vi kan sikre endnu bedre behandling, hvis strokepatienterne kommer hurtigere på hospitalet.
Arrangementer i Region Sjælland den 6. maj på Strokedagen
• Center for Neurorehabilitering Næstved, Ringstedgade 61, 4700 Næstved, kl. 09-12
• Hjernesagen Roskilde-Lejre og Høje-Taastrup (gåtur), Søndre Ringvej 33 (start for gåtur), 4000 Roskilde, kl. 11-14
• Hjernesagen, Ældre Sagen og Neurologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Store Auditorium, Vestermarksvej 16, 4000 Roskilde, kl. 15-17:15
• Kildebo – Center for Neurorehabilitering, Præstøvej 86, 2., 4640 Faxe, kl. 10-16
• K-Salat, Stryhns Gruppen, Havnevej 32, 4591 Føllenslev, kl. 12-16 (lukket arrangement)
• Løve Apotek Nykøbing F., Langgade 5, 4800 Nykøbing F., kl. 09-16
• Rusmiddelcenter Holbæk, Birkevænget 4, 4300 Holbæk, kl. 09-11
• Stege Apotek, Vasen 3, 4780 Stege, kl. 13-14:30
• Stevns Kommune, Hovedgade 46, 4652 Hårlev, kl. 10-12
• Stryhns Gruppen, Vestre Kirkevej, 4000 Roskilde, kl. 12-16 (lukket arrangement)
• Sundhedscentret i Holbæk, Sports Allé 1, 4300 Holbæk, kl. 09-12
Find et arrangement til Strokedagen – Hjernesagen
