Følelsesmæssigt overarbejde og antenner, der konstant pejler stemninger hos mor eller far. Det er hverdagen for mange af de 310.000 børn i Danmark, der vokser op med en mor eller far med en psykisk sygdom. I den seneste måneds tid har det overarbejde været ekstra hårdt, for børnene har ikke haft det daglige pusterum, som skolen eller daginstitutionen er. De børn har brug for at blive taget særligt godt imod, når de kommer tilbage i skole og institution, og de vigtige voksne omkring børnene spiller en afgørende rolle. Det håber Psykiatrifonden at skabe opmærksomhed om med en ny film.
Er du lærer, pædagog eller i familie med et barn, der er i en svær situation i forvejen, så kan du gøre en forskel for barnet ved at hjælpe det ved at være tilgængelig for barnet. Det budskab og råd til, hvordan man gør det, kommer Psykiatrifonden med i en ny film.
“Det er vigtigt, fordi nogle af de børn har været mere alene og overladt til sig selv end de fleste. Børn i familier med psykiske lidelser er særligt udsatte, fordi skolen – som for mange af børnene er et vigtigt åndehul i en svær hverdag – lige pludselig ikke har været der”, siger Tina Mastrup, børnefaglig konsulent i Psykiatrifonden.
Psykiatrifonden håber at nå bredt ud med budskabet om, at voksne omkring barnet skal stille sig til rådighed. Uanset om de er fagpersoner, familiemedlemmer eller måske en legekammerats forældre. 310.000 børn vokser op i en familie med en far eller mor, der har en psykisk sygdom, viste en undersøgelse fra Psykiatrifonden sidste år.
Filmen “Tag godt imod børnene” er produceret for midler fra Social- og Indenrigsministeriet.
I filmen råder Tina Mastrup de vigtige voksne omkring børnene til at prøve at få en snak i gang med dem om, hvordan de har det – og har haft det i nedlukningstiden:
“Børn, der har en far, mor eller søskende med en psykisk sygdom, kan have det dobbelt svært i den her tid. Og hvis mor eller far har det rigtig dårligt, så kan det være svært at finde nogen at tale med om det, man synes er svært”, siger Tina Mastrup.
Det er vigtigt, at de personer, som også er en del af barnets liv – lærere, pædagoger eller andre i netværket omkring barnet – gør opmærksom på, at de interesserer sig oprigtigt for, hvordan barnet har det.
“Vi ved, at nogle af de fagpersoner, der er tæt på barnet, ofte bekymrer sig om at komme til at sige noget forkert til barnet eller om de overskrider barnets grænser. Men vi ved på den anden side fra børn, som er vokset op i familier med psykiske lidelser, at de ville have ønsket sig, at deres lærere havde sagt noget eller spurgt ind til dem, og at det ville have haft stor betydning for, at de ikke havde følt sig alene og ensomme”, siger Tina Mastrup.
Psykiatrifonden driver Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i Familier med Psykisk Sygdom.
Der kommer i alt fem film fra Psykiatrifonden om og til børn, der vokser op med psykisk sygdom i familien.
