21-årige Thomas Jensen er tilbage i Holbæk-trøjen. Det oplyser Holbæk Bold og Idrætsforening på sin Facebookside.
Der er indgået en aftale der i første omgang gælder frem til sommer. Thomas Jensen har spillet 91 kampe og scoret 17 mål.
”Det er en stor glæde, at vi igen kan tilknytte Thomas til holdet. Med Thomas’ store tekniske og kreative kvaliteter får holdet endnu en dimension i det offensive spil”, siger sportschef Steen Vester.