På bare ét år er Dantaxi vokset til at blive Holbæks største taxiselskab. I samarbejde med lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, etablerede Dantaxi sig i Holbæk i 2024 med en klar ambition: at styrke taxabetjeningen i kommunen og reducere ventetiden på taxier.

Dantaxi er nu Holbæks største taxiselskab – efter kun ét år i byen

På bare ét år er Dantaxi vokset til at blive Holbæks største taxiselskab. I samarbejde med lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, etablerede Dantaxi sig i Holbæk i 2024 med en klar ambition: at styrke taxabetjeningen i kommunen og reducere ventetiden på taxier.

Ahmad Mohammad Salman, en af DantaxiPartnere der var med fra starten, mærker tydeligt den positive respons fra kunderne:

Jeg har næsten udelukkende fået positive tilbagemeldinger. Kunderne er glade for, at de nu har en valgmulighed, og at det går hurtigere at få en taxi – især i weekenden, hvor det tidligere ofte var problematisk, siger han.

Begivenhedsrige 12 måneder

For Ahmad og hans kollegaer i Holbæk har det været et begivenhedsrigt år. Udover at etablere sig som det nye taxiselskab i Holbæk, blev Dantaxi i november 2024 en del af branchekodekset tryg.taxi. Taxiselskaber, der er med i tryg.taxi, forpligter sig til at følge en række principper, som øger trygheden for passagererne.

Integreret på Ubers platform

I sommeren 2025 blev Dantaxis chauffører integreret på Ubers platform. Det betyder, at kunder i Holbæk nu kan bestille en tur med et enkelt tryk i Uber-appen. Mange er dog endnu ikke helt klar over muligheden, fortæller Ahmad:

Jeg kører ofte med kunder, der ikke ved, at Uber-appen også er tilgængelig i Holbæk. Jeg håber, det bliver mere udbredt, for det er en nem og sikker måde at bestille taxi på både for kunden og chaufføren, slutter han.

Prøv byens nye taxiselskab med 60 % tilskud

Lige nu tilbyder Uber i øjeblikket 60 % tilskud på ture i blandt andet Holbæk via Uber-appen i en introduktionsperiode. Det gælder de to første ture (maks. 200 kr. pr. tur) for nye brugere.
For at gøre brug af tilskuddet skal kunden indtaste koden DANTAXI60UBER i Uber appen.

Antallet fordoblet

Antallet af Dantaxi i Holbæk er på ét år fordoblet fra syv til 14 vogne. Dantaxi er dermed den største aktør på Holbæk-markedet og dækker også nærliggende byer som Jyderup, Tølløse og Regstrup. Alle taxierne betjenes af lokale vognmænd, kaldet DantaxiPartnere, samt et antal ansatte chauffører.

Dækker en stor del af Region Sjælland

Med udvidelsen til Holbæk dækker Dantaxi en betydlig del af Region Sjælland. I regionen er Dantaxi etableret i følgende kommuner:

Greve
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Køge
Lejre
Næstved
Roskilde
Slagelse
Solrød
Sorø
Vordingborg

I Region Hovedstaden er Dantaxi det største taxiselskab og udfører kørsel i alle 29 kommuner.

Efter et år i byen er Dantaxi’er blevet et almindeligt syn i Holbæk. Pressefoto