Onsdag den 12. januar 2022 kl. 19.00-20.30 afvikler Holbæk 10. klassecenter virtuelt åbent hus via skolens facebookside: https://www.facebook.com/holbaek10klc/
Arrangementet er målrettet elever i 9. klasse og deres forældre.
Der bliver mulighed for at høre om to-tre af deres forskellige fagpakker, der alle er målrettet de forskellige ungdomsuddannelser. Deres nye fagpakke ”Maritim10” bliver der også mulighed for at høre om.
”Et år i 10. klasse er 10 måneder, der gør en forskel. 10. klasse er et år, hvor den unge rykker fagligt, personligt og socialt. Det er også et skoleår, hvor der stor fokus på at blive afklaret om fremtiden. Rigtig mange er i tvivl om vejen efter 9. klasse og derfor er der i 10. klasse fokus på at hjælpe den unge med at finde sin uddannelses- og jobvej”, udtaler 10. klassecentrets skoleleder Jesper Kongsgaard.
”Vores fagpakker hjælper de unge med at finde deres uddannelsesvej. Derfor foregår en del af fagpakkens undervisning på ungdomsuddannelserne. Fx har eleverne på ”business” en del af deres undervisning på Slotshaven HHX.”
Når skoleåret er slut, plejer den ene halvdel af afgangseleverne i 10. klasse fortsætter i erhvervsuddannelse og den anden vælger en gymnasial vej.