Region Sjælland indtager bundplaceringen i EjendomDanmarks årlige undersøgelse af ejendomsvenlighed. Regionen har kun forbedret sig på et område i forhold til sidste år, og så placerer de andre regioner sig bedre.
Hvert år måler og rangerer EjendomDanmark, der er ejendomsbranchens organisation, hvor ejendomsvenlige de danske regioner og kommuner er. Her måles der blandt andet på dækningsafgift, byggesagsbehandlingstider, byggesagsgebyr, grundskyldspromille, antallet af ejendomsforbrydelser med videre.
Sidste år blev det til en fjerdeplads for Region Sjælland, da EjendomDanmark undersøgte regionens ejendomsvenlighed. I år er det så blevet til en placering et skridt længere nede ad rangstigen. Dermed indtager Region Sjælland undersøgelsens femte- og sidsteplads.
”Vi ser på ejendomsvenligheden for, at vi kan anerkende dem, der klarer sig rigtig godt. Vi gør det også så, vi kan gøre opmærksom på områder, hvor der er plads til forbedringer. Region Sjælland har forbedret sig på et enkelt parameter, men forhåbentlig er ambitionen at rykke længere op. Det er nemlig vigtigt for udviklingen af vores byer og landområder,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Gebyr og behandlingstider trækker ned
Siden sidste år er byggesagsgebyret i regionen steget med hele 103 kr. i timen. Ligeledes er det gået i den forkerte retning med byggesagsbehandlingstiderne, hvor regionen klarer sig næst dårligst. Således ligger tiden nu i gennemsnit på 79 dage.
”Lave byggesagsgebyr samt smidige og effektive byggesagsbehandlingstider er alt sammen med til at fremme både nybyggeri og renovering. Hvis disse parametre stiger, så risikerer det at skubbe bremseklodsen i og skabe forsinkelser og dermed også endnu større omkostninger. Hele processen bliver sværere for alle parter, og der sættes dermed en stopper for den vækst og ejendomsudvikling, som der egentlig ønskes – også i Region Sjælland,” siger Peter Stenholm.
I forhold til dækningsafgiften, så har den ikke ladet rykke på sig i regionen, og den forbliver dermed uændret siden sidste år. Det er dog gået den rigtige vej set i forhold til for fire år siden, hvor der er sket et fald fra 0,97 promille til 0,58 promille.
Anderledes ser det ud med hensyn til ejendomsforbrydelser, for her har Region Sjælland forbedret sig en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser er nemlig faldet med 1,3 procentpoint.
Sådan fordeler resterende regioner
Med en femteplads må Region Sjælland se sig slået af landets resterende regioner i EjendomDanmarks undersøgelse af ejendomsvenlighed.
Årets topplacering går til Region Midtjylland, som efterfølges af Regions Syddanmark på en andenplads. På tredje- og fjerdepladsen ligger Region Nordjylland og naboregionen, Region Sjælland.