Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2023/06/21 til 2023/07/04.

Farlig narkokørsel stoppet af vågne borgere – Holbækmotorvejen, Holbæk

Kl. 12.41 fik politiet anmeldelse om, at en norsk personbil kørte tæt på de forankørende og slingrede kraftigt på Holbækmotorvejen. På et tidspunkt snittede bilisten autoværnet, så der knækkede noget af bilen. En forbipasserende havde set, at føreren af bilen så ud som om han sov bag rattet.

En patrulje sattes straks kursen mod stedet, og traf bilisten i den norske bil, som nu holdt i tomgang på rastepladsen Springstrup Syd. På førersædet sad en 48-årig normand, som viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel, og taget med til en blodprøveudtagelse.
Heldigvis gik det ikke rigtig galt, men det var godt af den farlige bilist blev stoppet. Den 48-årige mand blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve, men han kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.

Hash i Apotekerhaven, Holbæk

Kl. 16.45 traf en patrulje en 22-årig kvinde fra Odsherrred, som sad og røg en joint i Apotekerhaven i Holbæk. Hun blev visiteret, hvor betjentene fandt 4,62 gram hash. Herefter blev hendes bopæl ransaget, hvor der blev fundet yderligere 31,77 gram hash. Hun blev sigtet for lov om euforiserende stoffer og hashen beslaglagt. Hun kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Hastighedsmåling på Holbækmotorvejen og flere anmeldelser om personer på motorvejen

Kl. 10:48 og 13:48 målte politiets ATK-vognen på Holbækmotorvejen i det vestgående spor, hvor hastigheden under Roskilde festival er nedskiltet til 80 km/t. 5.465 biler passerede i tidsrummet, heraf blev 85 bilister blitzet, fordi de kørte for stærkt, og 13 af disse får et klip. Den hurtigste bilist kørte 124 km/t.

Efterfølgende blev trafikken imod øst (ind mod København) målt i tidsrummet kl. 14:31-18:51. Her passerede i alt 6.893 biler, og 191 biler blev blitzet. Heraf var 20 til klip. Højeste målte hastighed var 126 km/t.

Senere på dagen – hhv. kl. 22.14 og igen kl. 23.12 modtog politiet anmeldelser om, at der skulle befinde sig personer i nødsporet på Holbækmotorvejen på den strækning, der passerer forbi Roskilde Festival – og som er nedskiltet til 80 km/t af hensyn til sikkerheden.

Politiet har tidligere oplevet, at festivalgæster har fået forvildet sig ned på motorvejen – og at nogle bilister kan finde på at samler personer til fods op eller sætter personer af på motorvejen ved Roskilde Festival. På baggrund af de to aktuelle anmeldelser gennemkørte politiet strækningen, men personerne på motorvejen var forsvundet.

Narkobilist uden kørekort – Sorøvej, Ugerløse – Holbæk

Kl. 01.06 sigtede og anholdt politiet en 29-årig mand fra Ruds-Vedby, da han kørte bil i påvirket tilstand. Han blev stoppet på Sorøvej ud for Kullegårdsvej, hvor det viste sig, at han ikke havde et gyldigt kørekort og var påvirket af kokain. Den 29-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Narkofund hos narkobilist – Parkvej, Svinninge – Holbæk

Kl. 15.20 stoppede en patrulje en 20-årig mand fra Holbækområdet, som viste sig at køre narkopåvirket. Han blev standset på Parkvej i Svinninge, hvor en narkometertest viste, at han var påvirket af kokain, så han blev sigtet og anholdt for at få udtaget en blodprøve.

Betjentene ransagede den 20-åriges bil, og det viste sig at give gevinst. Her blev fundet 62,89 gram kokain, en masse løse salgsposer, 6357 kr i kontanter og en digitalvægt. Han blev derfor sigtet for at have til hensigt at sælge narkoen og alt blev beslaglagt til sagen.
Efter at have afgivet en blodprøve blev den 20-åriges bopæl ransaget, men der blev ikke fundet yderligere.

Sagen blev herefter juridisk vurderet, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt efter endt afhøring og sagsbehandling. Den 20-årige vil senere høre mere i sine sager.

Stjålet knallert fundet af ejer – Jyderup – Holbæk

Kl. 02.55 fik politiet en henvendelse fra en 23-årig kvindelig knallertejer fra Jyderup, idet hun havde fundet sin stjålne knallert blandt flere personer, der var forsamlet på en parkeringsplads ud for H. P. Folkmannsvej, Jyderup.

Politiet kørte til stedet, hvor politiet fik klarlagt, at den 23-årige kvinde havde fået stjålet sin 45-knallert fra sin bopæl i løbet af natten mellem fredag og lørdag.

På findestedet traf politiet en 14-årig pige og en 16-årig dreng, som begge var spirituspåvirkede og befandt ved den stjålne knallert.

Politiet fik klarlagt, at drengen havde fundet knallerten efterladt på en sti bag Jyderup skole og efterfølgende knallerten med sig. Drengen blev derfor sigtet for ulovlig omgang med hittegods, inden knallerten blev overdraget til ejeren.

Både pigen og drengen viste sig at være efterlyste af politiet, idet de begge var stukket fra et opholdssted i Jylland, så politiet sørgede for, at de kom retur dertil. Endvidere udfærdigede politiet rapporter til de sociale myndigheder om de omstændigheder, hvor politiet havde truffet drengen og pigen midt om natten i Jyderup.

Taget med kokain, vægt og kontanter – Jernbaneplads, Holbæk

Kl. 19.52 var en patrulje forbi Holbæk station, hvor de traf en mand, som udviste mistænkelig adfærd. Han virkede nervøs over at se betjentene og fremstod påvirket, så den 37-årige mand fra Holbæk blev visiteret. I hans taske fandt politiet en zip-lock pose, som viste sig at indeholde 33,35 gram kokain, en digitalvægt og 3600 kr. i kontanter, som blev beslaglagt. Den 37-årige blev anholdt og sigtet for lov om euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Mandens bopæl blev efterfølgende ransaget, hvor der blev fundet 4,22 gram hash. Efter endt afhøring og sagsbehandling blev han løsladt, men vil høre mere i sagen senere.

Uro og uorden – Ahlgade, Holbæk

Kl. 21.59 kom et alarmopkald om en voldsom mand, som kastede med borde og stole i Ahlgade foran Café Vivaldi. Da patruljen kom frem traf de en 41-årig mand fra Stenlille, som var faldet lidt til ro. Ingen forretningsdrivende ønskede at anmelde hærværk, og den 41-årige var nu så rolig, at han kunne sættes på bussen hjem. Han blev ikke sigtet for noget i den forbindelse.

Indbrud i Perioden

Bakkekammen, Holbæk